Annonce

Mistænkt for voldtægtsforsøg har meldt sig selv
roedovre-station_006_170714_BP.jpg
Mistænkt for voldtægtsforsøg ved Rødovre Station har meldt sig selv Foto: Arkiv
politi Københavns Vestegns Politi valgte i mandags af offentliggøre billeder af en mand, der var mistænkt for voldtægtsforsøg natten til lørdag ved Rødovre Station. Nu har manden meldt sig selv.

En 40-årig kvinde blev natten til lørdag lagt ned på jorden og befølt af en gerningsmand ved Rødovre Station. Overfaldet blev stoppet, da kvindens kæreste kom til stedet, hvilket fik gerningsmanden til at flygte i ukendt retning.
Københavns Vestegns Politi valgte mandag at offentliggøre overvågningsbilleder af den mistænkte gerningsmand og personen har nu meldt sig selv.

Politiet betegnede i mandags voldtægtsforsøget som et usædvanligt groft overfald og den mistænkte vil nu blive afhørt til sagen, og der vil blive taget stilling til om manden skal stilles over for en dommer.
 
”Det er glædeligt, at vi så hurtigt har identificeret en mistænkt. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at takke de mange, der har delt vores efterlysning,” udtaler leder af overgrebssektionen, Rikke Thestrup, i en pressemeddelelse.

Hvis der sker fremstilling i sagen, vil anklagemyndigheden formentlig begære lukkede døre og derfor har Københavns Vestegns Politi ikke yderligere kommentarer til sagen for nu.

Kommentarer
Top