Meget mere end gummistøvler og regnjakker
ilse-jacobsen_272_271119_BP-1.jpg
’Vandkanten by Ilse Jacobsen’ er flyttet ind i Arkaden i Rødovre Centrum og sælger ud af kollektionsprøver med besparelser på 70 procent. På billedet ses butiksindehaver Gunnar Torp  Foto: Red.
Sponsoreret indhold Design-dronningen Ilse Jacobsens tøj, tasker og gummistøvler kan nu købes med 70 procent rabat i Rødovre Centrum. I Arkaden sælger outlet-butikken ’Vandkanten by Ilse Jacobsen’ ud af kollektionsprøver fra hele verden.

Hun er kendt som landets ukronede gummistøvle-dronning, men Ilse Jacobsen er langt mere end gummistøvler med snørebånd.
Den danske designer fra Hornbæk er også kendt som en dygtig forretningskvinde, og så kan hun altså designe andet end gummistøvler.
”Her har vi silkekjoler med blomsterprint, der var en del af Ilse Jacobsens asien-kollektion sidste år,” fortæller indehaver af ’Vandkanten by Ilse Jacobsen’, Gunnar Torp.
”Nogle af dem havde en udsalgspris på 3600 kroner, men hos os er der minimum 70 procent på alle varer,” siger Gunnar Torp med stor entusiasme.
Det er de klassiske gummistøvler, der har gjort Ilse Jacobsen kendt, men faktisk udgør salget af støvlerne og de populære regnjakker kun 20 procent af salget i Gunnars outlet-butikker.
”Der er mange, som bliver overraskede over, hvor mange læke ting Ilse Jacobsen designer og hvad vi har af sortiment i vores butik i Rødovre Centrum. Vi har selvfølgelig de populære gummistøvler og faconsyede regnjakker, men det er tasker, tørklæder, cardigans, bluser, bukser, kjoler og nederdele, der fylder mest på hylderne og vi får nye varer hver mandag, så der er altid mulighed for at købe noget tøj, som ingen andre har,” fortæller Gunnar Torp.


’Vandkanten by Ilse Jacobsen’ er flyttet ind i Arkaden i Rødovre Centrum og sælger ud af kollektionsprøver med besparelser på 70 procent. 



Tøj fra hele verden
Den nordsjællandske iværksætter driver med stor succes to Ilse Jacobsen outlet-butikker i Helsingør og Hornbæk og nu er han rykket ind i Rødovre Centrum med en pop-up butik, der er proppet med gode tilbud.
”Ilse Jacobsen er kendt for god kvalitet og et klassisk nordisk design og selvom Ilses produkter er i den dyre ende, kan alle være med i vores outlet-butik,” siger butiksindehaveren.
Ilse Jacobsen har butikker i 23 lande. Når de mange butikker rundt om i verden bestiller nye varer, lander returvarerne på hovedlageret i Gilleleje og et år efter får Gunnar Torp alle varerne ud i outlet-butikkerne.
”Kjolerne til henholdsvis det asiatiske, europæiske og amerikanske marked er forskellige, men i outlet-butikken i Rødovre Centrum findes det hele og det er her, vores butik er helt unik. Vi får kollektionsprøverne fra hele verden ind i butikken og man kan derfor, som kunde, være heldig at finde helt unikke kjoler. Hvis vi får returvarer fra Japan eller USA, har de aldrig været i de danske butikker og vi sælger alle vores kjoler fra 300 til 550 kroner – dermed er der store besparelse samtidig med, at man kan få en kjole, som de færreste har,” fortæller Gunnar Torp.
Pop-up-butikken ’Vandkanten by Ilse Jacobsen’ vil i første omgang være at finde i Rødovre Centrum frem til den 1. juni, men Gunnar Torp håber, at aftalen kan forlænges.
”Vi har altid gerne ville til Vestegnen med Ilse Jacobsens produkter og i Rødovre Centrum har vi fundet en god placering. Jeg er sikker på, vores koncept med rabatter på minimum 70 procent vil falde i god jord hos centerets kunder og byens borgere,” siger Gunnar Torp.


Gunnar Torp viser de populære Ilse Jacobsen gummistøvler frem.

Kommentarer
Top