Kvinde fundet i god behold efter storstilet eftersøgning
politi_eftersøgning.jpg
Politiet tog ingen chancen, da en kvinde forsvandt torsdag aften i området ved Korsdalsvej. På billedet er kvinden fundet i god behold. Foto: presse-fotos.dk
politi Politiet sendte helikopter i luften over Korsdalsvej og Roskildevej, da en 74-årig kvinde torsdag aften var forsvundet. Heldigvis blev kvinden fundet sent natten til fredag.

En temperatur omkring frysepunktet var en af årsagerne til, at politiet torsdag aften iværksatte en storstilet eftersøgning af en 74-årig kvinde i området omkring Korsdalsvej. Kvinden var tidligere på dagen tjekket ind på Absalon Camping sammen med sin mand, men forsvandt af ukendte årsager. Klokken 19.59 fik politiet en anmeldelse om kvindens forsvinden, hvilket fik ordensmagten til at efterlyse kvinden på det sociale medie Twitter.”På grund af den lave temperatur torsdag aften, vurderede vi at det var af stor vigtighed at kvinden blev fundet hurtigt,” oplyser presseenheden fra Københavns Vestegns Politi om den efterfølgende eftersøgning, der foregik med hunde og helikopter, hvilket fik flere borgere til at henvende sig til Lokal Nyt.

Har ikke været i fare
Til al held blev den 74-årige kvinde fundet i god behold klokken 01.40 natten til fredag og ifølge politiet havde hun ikke været i fare. Det er uvist, hvorfor kvinden forsvandt og hvor hun har befundet sig.   



 

 

Kommentarer
Top