God slutspurt var ikke nok
RH_damer-IF_stjernen_001_191019_BP.jpg

Håndbold 1. Division, Rødovre HK - IF Stjernen: Maria Tsherning Breddam

Maria Breddam spillede en god kamp, og scorede tre mål i kampen mod TMS Ringsted. Foto: Brian Poulsen
Håndbold Efter en forfærdelig første halvleg, kom Rødovre HKs damer bedre med i anden halvleg. Et fint come back i sidste del af anden halvleg var ikke nok, da simple RH boldtab i kampens slutfase, blev afgørende for kampens udfald.
Rødovre HK-TMS Ringsted
25-26
(11-14)

Amalie Hjort                             4 mål
Ida Bøjes Gerdes                     4 mål
Maria Breddam                        3 mål
Hannah Jørgensen                   3 mål
Anne Jagd                                3 mål
Katrine Clasen                          2 mål
Christina Søndergaard             1 mål
Sophia Lind Nielsen                 1 mål
Olivia Fredslund Pedersen       1 mål
Stinne Strøjr                             1 mål
Katarina Juul Hansen               1 mål
Signe Schulz                             1 mål

Anne Cathrine Lundbye         6 mål
Julie Frilund Jacobsen           5 mål
Louise Hansen                       4 mål
Anne Algreen Pedersen         3 mål
Katrine Thomsen                    3 mål
Sofie Wedel Johansen            2 mål
Sophia Lærke Pedersen         1 mål
Julie Gottschalksen                1 mål
Louise Wendelbo Lindeløv     1 mål

Udvisninger:
Rødovre HK: 4
TMS Ringsted: 5

Tilskuere: 130

Rødovre HK havde søndag eftermiddag besøg af TMS Ringsted, som inden kampen har 10 point, tre point mere end RH, som ligger på 10. pladsen med 7 point.
To hold i damernes 1. division har skilt sig ud. Ringkøbing Håndbold og Vendsyssel Håndbold har skabt et pænt forspring, til de øvrige hold i rækken.

Begge hold spillede med høj fejlprocent i 1. halvleg.
Der var tryk på fra kampens start, fulgt op af en lang række brændte chancer og tekniske fejl, af begge hold. Midt i halvlegen, var gæsterne foran 4-6, hvor Hannah Jørgensen og Ida Bøje Gerdes med hver to scoringer stod for hjemmeholdets mål. Maria Breddam reducerede til 5-6, inden RH tog en tiltrængt Time Out, hvor der var spillet 16 minutter.
Gæsterne kom på 5-7 inden Ida Bøje Gerdes, Maria Breddam og Katarina Juul Hansen bragte RH på 8-7, og med endnu en scoring af Ida Bøjes Gerdes blev det 9-8.
I slutfasen af første halvleg, blev hjemmeholdet ramt af to udvisninger, og det benyttede gæsterne til, at komme foran 9-11.
Maria Breddam reducerede til 10-11 og Olivia Fredslund Pedersen til 11-12, hvor der resterede to minutter af første halvleg.
Ringsted lukkede første halvleg med to scoringer, og kunne gå til pause med en tre mål føring.
En første halvleg, hvor der ikke var meget der fungerede for hjemmeholdet. Der manglede rytme i spillet, og der blev spillet med en høj fejlprocent.



God slutspurt.
Rødovre fik ikke den bedste start på anden halvleg. Ringsted kom nemt til tre scoringer, og var foran 11-17 hvor der var spillet fire minutter, og det så vanskeligt ud for RH.
Stillingen var 14-19 ti minutter inde i halvlegen, og RH tog endnu en Time Out. Katrine Clasen og Anne Jagd reducerede til 16-19. Et straffekast til RH blev brændt og Ringsted øgede til 16-21, midt i halvlegen.
Amalie Hjort, Anne Jagd og Katrine Clasen, som havde været totalt anonyme, trådte i karakter i kampens sidste femten minutter, og fik sat fart på angrebsspillet.
Med scoringer af Amalie Hjort (3 mål), Anne Jagd (to mål), og en enkelt scoring af Katrine Classen og keeper Stinne Strøjr i tomt mål, kom RH foran 24-23, fem minutter før slutfløjt. Der var vendt fuldstændig rund på kampen, og der var lagt op til en spændende afslutning.
RH fik en udvisning, og gæsterne kom foran 24-25. Amalie Hjort udlignede til 25-25 hvor der var to minutter tilbage af kampen. Gæsterne smed bolden væk to gange, det samme gjorde RH i den hektiske slutfase. Ringsted kom foran 25-26 et minut før tid. RH tog en Time Out i tiden 29:25, bolden blev smidt væk på det følgende angreb, og slutresultatet 25-26 var en kendsgerning.
At tabe en kamp, det kan alle gøre, men måden det skete på gjorde ondt. Bortset fra kampens sidste 15 minutter, var der ikke meget der fungerede for RH. Der manglede rytme i spillet, angrebsspillet var stereotypt og forsvaret havde store vanskeligheder.

Gode muligheder.
RH har leveret mange fine momenter i første halvdel af turneringen, og den nuværende placering på 10 pladsen, er der gode muligheder for, at få forbedret.
Der er god vilje i truppen, og med den rette attitude og erfaring fra første halvdel af turneringen, bør der ligge flere point, i anden halvdel af turneringen.

Rødovre HKs næste kamp.
Lørdag den 4. januar kl. 15:00 mod Ringkøbing Håndbold i Rødovre Stadionhal.

Kommentarer
Top