Flere borgere i Rødovre har fået busser med mange afgange i timen
trafik-busskilt-bus-5-PALDAN.jpg
Movias plandirektør skriver, at flere borgere i Rødovre har fået busser med mange afgange i timen. Foto: Arkiv
trafik rethe Kujack skriver i et debatindlæg i Rødovre Lokal Nyt den 7. november, at Movia ikke har prioriteret den rigtige busbetjening i Rødovre efter åbningen af Nyt Bynet den 13. oktober. Det vil vi i Movia gerne svare på.

I arbejdet med planlægningen af Nyt Bynet, har Movia sammen med Rødovre Kommune opprioriteret busbetjeningen af Irmabyen. Derfor er ruteføringerne for linje 9A ændret, så linje 9A betjener Korsdalsvej og Irmabyen (og dermed Rødovre Parkvej vest for Tårnvej), mens linje 13 har overtaget betjeningen af Roskildevej og Tårnvej syd for Rødovre Parkvej. I Movia kan vi godt forstå, at man ærgrer sig over, at bussen skal køre på nye måder, hvis det, der var før, passede en bedre. Når Rødovre Kommune, efter rådgivning fra Movia, gerne vil give IrmaByen en bedre busbetjening, skyldes det, at der bor flere borgere i dette område af kommunen og dermed at flere vil kunne få glæde af linje 9A, som har mange afgange i timen. Linje 9A kører fortsat til Rødovre Centrum ad Rødovre Parkvej og Rødovrevej i stedet for at køre ad Tårnvej. Det har samtidig også givet mange busafgange til boligområdet langs Rødovrevej, som primært består af etageboliger. På Tårnvej, hvor bussen kørte før, er der primært villaer, og dermed samlet set færre beboere. Den nye rute for linje 9A betyder samlet set, at over 1.000 flere borgere har fået under 400 meter til linje 9A.
Det er rigtigt, at turen med kollektiv transport til Herlev Hospital nu kræver et skift, fordi linje 161 ikke kører længere end til Herlev Station. Den hurtigste vej til Herlev Hospital er at tage linje 161 til Ring-
vejen og skifte til enten linje 300S/30E, eller alternativt tage linje 200S til Husum Torv og skifte til linje 5C. Begge linjer har mange afgange i timen. Når linje 161 er afkortet, så skyldes det både, at anlægget af Hovedstadens Letbane i perioder vil forlænge rejsetiden for de busser og biler, som kører i ring 3, samt at der ikke er så mange, der har brugt linjen hele vejen til Herlev hospital (cirka 10 til 20 passagerer på gennemsnitlig hverdag). Derfor giver det, fra et busplanlægningssynspunkt, god mening at lade færre busser køre på den strækning.

Bus i IrmaByen
Borgere på Tårnvej mellem Rødovre Centrum og Jyllingevej kan fortsat bruge linje 200S og 161. Ligesom linje 132 fremover kører ad Tårnvej. Derudover kører linje 7A ind til København fra den sydlige del af Tårnvej. For at komme til Frederiksberg og København, vil det for mange være nødvendigt at skifte, da denne strækning ikke længere har en direkte forbindelse med linje 9A mod Frederiksberg/København. Til gengæld har alle de mange borgere langs Rødovrevej samt i
IrmaByen en ny direkte adgang til Frederiksberg og København med linje 9A til metroen ved Flintholm St. og til M3 Cityringen ved Frederiksberg Allé St. Og Cityringen giver mange nye og hurtigere rejsemuligheder, når man skal rundt i København.



Kommentarer
Top