Elever fik kortere skoledage
skole_islev_førsteskoledag_PALDAN-13.jpg
Fire skoler har søgt om kortere skoledage. Foto: Arkiv
Folkeskolen Mens de mindste elever allerede i januar fik mulighed for kortere skoledage, har kommunen nu givet fire skoler lov til at forkorte skoleugen for de øvrige klassetrin også for at gøre plads til undervisning med to voksne i klassen. 

Den aftale der i starten af året gjorde det muligt for kommunerne at skære to timer og et kvarter af skoleugen for eleverne i indskolingen, er også trådt i kraft i Rødovre. 

Det bekræfter formand for Børne- og Skoleudvalget, Flemming Lunde Østergaard Hansen (S) efter flere har spurgt til de lange skoleuger i vores debatgruppe ‘Rødovre Lokal Politik’ på Facebook. 



Justeringen af folkeskolen blev en realitet efter forhandlinger mellem Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, SF og Radikale Venstre, og skulle ifølge daværende finansminister Kristian Jensen give mere frihed og større faglighed. 

I Rødovre er det dog ikke kun de allermindste klasser, der har ønsket kortere skoleuger. 

Flere skoler har spurgt kommunen om lov til at ændre skemaet, og det er de håb, som forvaltningen har indfriet. 

“Også i Rødovre er skoledagene blevet forkortet. I Indskoling (0. – 3. klasse, red) er skoledagen forkortet med tre lektioner om ugen. Fire skoler har søgt om at få forkortet skoleugen for de øvrige klassetrin med to klokketimer og i stedet have to-voksentimer. Alle fire skoler har fået deres ønske opfyldt,” underestreger Flemming Lunde Østergaard Hansen. 

Kommentarer
Top