Amputeret RMB-hold slår SønderjyskE
RMB-herning_183_151119_BP-1.jpg
Nick Crawford blev matchvinder for Rødovre med sin scoring i overtiden. Foto: Brian Poulsen/Arkiv
Ishockey Med fem 20-VM afbud og flere skader, formåede Rødovre med en fantomstart at slå Sønderjyske i overtiden. Klarskov blev dobbelt målscorer, mens Crawford blev matchvinder.
SønderjyskE - Rødovre Mighty Bulls
5-6
(2-4, 2-0, 1-1, 0-1)

1 - 4: 17:18 Mads O. Lund (Bjerrum, Lane)
2 - 4: 19:30 Mike Little ( Bjerrum, MacDonald)
3 - 4: 23:37 Steffen Frank (Mäkinen, Sharp)
4 - 4: 27:08 Martin Eskildsen (Lund, Frank) [PP1]
5 - 5: 52:09 Phil Lane (Bjerrum, Lund)

0 - 1: 00:12 Mads Eller (Keskitalo, Johansson)
0 - 2: 03:32 Teemu Virtala, (Klarskov,  Karvinen)
0 - 3: 09:05 Marko Virtala, (Keskitalo, Popovic)
0 - 4: 16:12 Steffen Klarskov Nielsen (Johansson, Keskitalo) [SH1]
4 - 5: 41:45 Steffen Klarskov Nielsen (Crawford, Olsen)
5 - 6: 63:15 Nick Crawford (Olsen)

Det var nok de færreste der havde spået Rødovre mange chancer for point i det jyske i aftenens kamp. Hele fem spillere er afsted med U20-landsholdet og flere skader har i den grad amputeret Rødovres trup.

Men en fantomstart på kampen af Rødovre betød en hurtig måls føring, men Sønderjyske formår at reducere gæsternes føring til 2-4 inden periodepausen.

“Vi scorer vel 4 mål på vores første 5 skud. Vi får skabt et pres fra start og det gav pote,” udtaler assisterende træner Morten Andreasen til Rødovre Lokal Nyt efter kampen.

“Et par udvisninger til os gør desværre, at SønderjyskE formår at lægge et enormt pres på os. Godt nok for vi selv scoret i undertal, men det gav SønderjyskE momentum og vi er ikke skarpe nok i egen zone. Det er enormt ærgerligt at de får scoret de to mål i slutningen af første periode,” uddyber Morten Andreasen.

Sønderjyske udligner til 4-4 i løbet af anden periode og presset er på Rødovre. Jyderne får dog en 5 minutters udvisning i de døende sekunder af 2. periode. Det udnytter Rødovre hurtigt i starten af 3. periode med et mål i overtal.

“Det giver os noget ro, det er helt sikkert,” fortæller Morten Andreasen.

Sønderjyske får dog udlignet til 5-5 og kampen må derfor ud i forlænget spilletid. Her er Rødovre skarpest og den canadiske back Nick Crawford bliver matchvinder for Rødovre.

“Inden starten af 3. periode havde vi nok helt sikkert solgt den for uafgjort, men det er rigtigt godt med de to point. Til dels holder det os inde i tabellen, selvom det ikke rigtigt er noget vi kigger så meget på. Men endnu vigtigere har vi nu fået 5 point i de seneste to kampe, efter en stribe af nederlag. Det er utrolig rart at få vendt den stime,” slutter Morten Andreasen.

Kommentarer
Top