Tvinges til at aflive hundehvalpe
dyrevaernet_071_061119_BP.jpg
Fødevarestyrelsen har dømt de små hvalpe til døden. Daisy og Alba skal aflives af Dyreværnet, som indtil videre har fået en politianmeldelse for ikke at gøre det. Foto: Brian Poulsen
dødsdømt Fødevarestyrelsen har vurderet at to Shih-tzu hvalpe i Dyreværnets varetægt skal aflives eller returneres tilbage til Serbien. Dyreværnet er i chok og direktøren meldt til politiet.

Dyreværnets direktør er meldt til politiet, fordi hun nægter at aflive to små hundehvalpe, der er ulovligt importerede fra Serbien.
Hundene blev overdraget til Dyreværnet af politiets nye afdeling, ’Dyrepolitiet’, efter de blev beslaglagt ved grænsen i en serbisk registreret bus.
Hvalpene har ikke de påkrævede vaccinationer, derfor er de fra Fødevarestyrelsens side vurderet til enten at blive aflivet eller sendt retur til Serbien, på Dyreværnets regning.
Dyreværnet er i chok over afgørelsen.
”Hvalpene er sunde og raske og bliver holdt i karantæne hos os,” siger Rikke Christensen-Lee, der er dyrlæge og direktør hos Dyreværnet.

Meldt til politiet
Hvalpene bliver holdt i karantæne i de påkrævede fire måneder, hvor der efterfølgende vil blive fundet et godt hjem til hvalpene.
Denne beslutning fra Dyreværnets direktør har ført til, at Fødevarestyrelsen har meldt hende til politiet.
“Det er lige lovligt dramatisk at blive politianmeldt i denne sag. Jeg ønsker en dialog med Føde-
varestyrelsen, hvor vi i fællesskab gør danskerne bevidste om, de uhyrlige forhold disse hvalpe kommer fra,” tilføjer hun.
De ulovligt importerede hvalpe kommer fra avlsfabrikker og bliver taget fra deres mødre i et tidligt stadie og at tæverne bliver holdt i fangenskab og avlet indtil de er udmagret og efterfølgende aflivet.
“Derfor er disse hvalpe billigere og smugles ind i landet uden de korrekte papirer. Der er masser af hvalpe og hunde i Danmark, som frit går rundt og mange af dem bliver set hos de praktiserende veterinærlæger. De ønsker procedurer for, hvordan de skal forholde sig til disse hunde i fremtiden,” tilføjer Rikke Christensen-Lee.

Organiseret kriminalitet
Hele området er på nuværende tidspunkt meget forsømt fra myndighedernes side og derfor forsøger
Dyreværnet at råbe vagt i gevær og få myndighederne til at gå i dialog med dem om ændrede retningslinjer og oplyse samfundet, om de ubærlige forhold, hundene bliver født under.
Det er faktisk strafbart at købe ulovligt importerede hunde.
“Vi skal have fundet ud, hvordan vi stopper det her. Studier i EU viser, at ulovlig handel med hunde placeres som den 3. største organiserede kriminalitet i EU. Aflivning af disse hvalpe er ikke en holdbar løsning,” tilføjer hun.

Udgør ingen trussel
Fødevarestyrelsen har i den aktuelle sag vurderet, at hvalpene er til fare for folkesundheden, fordi hvalpe fra Serbien har en høj risiko for rabies, som er en livsfarlig sygdom. Derfor har de i denne sag vurderet, at hvalpene skal aflives eller sendes retur til Serbien.
Rikke Christensen-Lee er ikke enige i den vurdering, fordi hun mener, der ikke er belæg for at hvalpe fra Serbien skulle være i en større risikogruppe.
”Vi kan ganske enkelt ikke acceptere, at disse hvalpe, der holdes under kontrollerede forhold og ingen trussel udgør, skal dø,” tilføjer hun.

Dyreværn ønsker handling
Hos Dyreværnet I Islev, er man enige med Fødevarestyrelsen om, at det ikke er acceptabelt at importere hunde til Danmark, uden de korrekte vaccinationer. Alle hvalpe skal, hvis de ingen rabiesvaccination har fået, placeres i forsvarlig karantæne, til smitterisikoen er væk, mener Dyreværnet.
Efter de fire måneder, som karantænen varer, vil Dyreværnet finde gode hjem til hvalpene, som er blevet vaccineret mod rabies. Men dette er i sig selv ikke til nogen hjælp, hvis de i forvejen har rabies, hvilket Rikke Christensen-Lees vurdering, som dyrlæge, ikke har fundet symptomer på.
Dyreværnet mener, at der skal sættes hårdt ind mod ulovlig handel med hunde.
”Det er købernes adfærd, der skal ændres. Så længe folk køber discounthvalpe, vil importen foregå. Det er penge, der driver værket, og her er, ifølge tal fra EU, tale om flere milliarder årligt i Europa,” slutter Rikke Christensen-Lee.

Kommentarer
Top