Annonce
Tak for denne gang
brian_møller.jpg
Socialdemokraten Brian Møller træder ud af Kommunalbestyrelsen med øjeblikkelig virkning. Foto: Privat
politik Af helbredsmæssige årsager har jeg valgt at trække mig fra posten som medlem af Rødovre Kommunalbestyrelsen. Jeg har trukket mig med øjeblikkelig virkning – og vil gerne knytte nogle kommentarer til min fratræden.

Vi har modtaget:

I 2017 blev jeg valgt til kommunalbestyrelsen i Rødovre med et flot personligt stemmetal. Selv om jeg lå nederst på den socialdemokratiske liste, blev jeg valgt med mange personlig stemmer.
Det har været spændende, lærerigt og udfordrende at deltage i det lokalpolitiske arbejde, men nu er mit fokus, at mit helbred skal være bedre. Og jeg vil have mere tid til at ses med min omgangskreds.
Jeg har igennem hele livet arbejdet på frivillige poster og bestyrelser, jeg har altid ønsket at være med til at gøre en forskel til det blev nemmere og bedre for mine medmennesker. Jeg har siddet i en eller flere bestyrelser og været frivillig – oveni et tidskrævende arbejde. Alt dette har også kostet en del tid. Den tid vil jeg fremadrettet bruge på noget andet.
I Rødovre Kommunalbestyrelse har alle taget godt imod mig på tværs af partier. Alle medarbejdere i kommunen har være dygtige og professionelle med af hjælpe ‘os’ nyvalgte.
Det har været lærerigt, og jeg er dybt imponeret over det arbejde lokalpolitikkerne og de ansatte gør for vores by og borgere.
Det er trist, at man ofte kun hører de dårlige historier, for der er så meget, vi kan være stolte over i Rødovre. Selvfølgelig er der ting, der kan gøres bedre. Vi skal være nytænkende og arbejde på at være bedst på alle parametre.

Held og lykke
Udover dette er jeg også rigtig stolt over, at Sociaeldemokratiet i Rødovre fik en så flot et kommunalvalg i 2017. På trods af, at vi nu har flertallet alene, så bliver alle afstemninger brede og tit med enighed blandt alle partier. Det er godt for demokratiet i Rødovre.
Til sidst vil jeg gerne takke for alle de personlige stemmer, jeg fik ved kommunalvalget, og jeg er skuffet og trist over, at jeg må trække mig, men helbredet kommer i første i række og jeg meget sikker på at førstesuppleant Birgitte Glifberg vil komme til at lave et godt stykke arbejde for vores by, vores borgere og vores parti.
Rødovre har haft en dygtig og vellidt borgmester i Erik Nielsen, men der skal også lyde et stor cadeau til bestyrelsen og partiet, som har kørt den rette og den dygtigste nye borgmesterkandidat for vores parti: Britt Jensen, som brænder for politik og vores by. Tak til Erik og tillykke til Britt.
Jeg har været glad for min tid i kommunalbestyrelsen og den opbakning, jeg fik ved valget. Jeg vil gerne takke for samarbejdet.
Både familien og jeg vil appellere til fred og ro, så vi kan komme bedst muligt videre. Jeg har ingen yderligere kommentarer, men ønsker Socialdemokratiet held og lykke – lokalt her i Rødovre, i regionen, på landsplan og i EU, hvor vi har fået så flotte valg.

Brian Møller

Kommentarer
Top