Sara var anbragt som barn
sarah-boernehjaelsdagen_096_121119_BP.jpg
23-årige Sara fra Rødovre har selv boet på opholdssted og er som frivillig for Børnehjælpsdagen ude at holde foredrag for bland andet af skoleelever.
SOCIAL ANSVARLIGHED Efter et liv som anbragt barn står Sara fra Rødovre nu frem og deler sin historie med andre børn og unge.
Fakta

Cirka 14.000 børn og unge er anbragt udenfor hjemmet i Danmark. De bor typisk hos
plejefamilier eller på institutioner
Børnehjælpsdagen er en landsdækkende
hjælpeorganisation, der arbejder med at
styrke de personlige og sociale kompetencer hos anbragte børn og udsatte unge
'Ungdomsværn' sætter social ansvarlighed på skoleskemaet. De deltagende klasser skal skabe deres egen velgørende indsamlingskampagne til fordel for anbragte børn og unge.

23-årige Sara fra Rødovre blev anbragt på et opholdssted som 13-årig. Hun var der, til hun var 16 år gammel.
Det er en stor del af hendes fortælling og den person hun er idag.
Nu deler hun sin historie for at nedbryde fordomme om anbragte børn – overfor andre børn og unge i folkeskolen.
Her er der nemlig alt for meget berøringsangst, mener Sara, der på egen krop har oplevet at blive frosset ude fra pigegrupper i klassen.
”Der er mange fordomme omkring anbragte børn og unge, hvilket jeg vil sætte fokus på ved at dele min historie til folkeskoleelever, så de får en større forståelse for, hvad det vil sige at være anbragt. Måske kender de én, som er anbragt. Det vil skabe større forståelse af, hvad det vil sige at være anbragt,” håber Sara.

Nedbryder fordomme
Anbragte børn går igennem en hård tid og står sjældent frem offentligt. Derfor satser Sara på, at hendes historie kan skabe større forståelse og være med til at nedbryde nogle af fordommene.
”Jeg får tit spørgsmålet, om jeg stadig ser min mor og om jeg får julegaver. Det er præcis derfor, jeg tager ud og fortæller min historie, for at fortælle at vi børn og unge er helt normale og ja vi får også julegaver og kommer på ferie,” fortæller Sara.
”Der er berøringsangst omkring emnet. Man oplever sig forskelsbehandlet og tit sat i bås, som om alt, hvad der sker, skyldes den ene grund, at jeg er anbragt.”
“Vi er helt normale, vi kommer også på ferie, får julegaver og har en helt almindelig hverdag. Nogle gange, synes jeg, at man i skolerne skal turde stille spørgsmål og ikke holde distance til det barn eller unge menneske, det handler om,” siger Sara ærligt.
Det er ikke kun Sara, men mange nuværende og tidligere anbragte unge, der er med til at sætte fokus på, at der findes børn i Danmark med særlige behov for støtte, inklusion og positiv opmærksomhed.
Vel at mærke ikke kun fra myndigheder og plejefamilier, men også fra venner, skolekammerater, fodboldklubber og andre.
I forbindelse med Børnehjælpsdagens skoleprojekt, Ungdomsværn, skal skoleeleverne arrangere deres egen indsamlingskampagne til fordel for anbragte børn og unge i Danmark.



Bedre end nettet
Her stiller Sara frivilligt op og hjælper børnene ved at holde foredrag for dem med baggrundsviden til deres projekt.
Projektet er rettet mod elever på 5. til 10. klassetrin.
”Eleverne får viden om en udsat gruppe af børn og unge i det danske samfund på et helt andet niveau, end ved blot at foretage en søgning på nettet,” forklarer Børnehjælpsdagens projektleder, Sylvia Emilia Blazejowski.
“De her elever, som måske kender en, der er anbragt, kan få en større forståelse af, hvad det vil sige. Det er vigtigt,” forklarer Sara.

Kommentarer
Top