Annonce
RHs herrer pressede topholdet
RH_herrer-sydhavsøerne_160_191019_BP.jpg

Håndbold 2. Division herrer, Rødovre HK - Team Sydhavsøerne: Lasse Hybel

Jonas Hybel sled hårdt på stregen, og fik scoret fire mål, i nederlaget til SUS Nyborg. Foto: Brian Poulsen
Håndbold RH spillede en god anden halvleg, men SUS Nyborg trak fra i første halvleg, og sikrede sig med en fem måls føring ved pausen, i realiteten sejren.
Rødovre HK-SUS Nyborg
27-29
(11-16)

Jonas Hybel                              4 mål
Jonas Orby                               4 mål
Andreas Reumert                     4 mål
Jakob Bønnelykke                    4 mål
Kristoffer Leth                           4 mål
Bertram Dissing                        3 mål
Ask Kristoffersen                      3 mål
Lucas Schjøtt                           1 mål

Nicklas Thyssen                        9 mål
Joakim Rydal                            5 mål
Chris Nicolai Petersen              5 mål               

Udvisninger:
Rødovre HK: 2
SUS Nyborg: 4

Rødovres håndboldherrer, havde søndag eftermiddag besøg af SUS Nyborg, som forventes, at blive et af de absolutte tophold.

Der var fart på fra start. Gæsterne var skarpe i kontrafasen og kom foran 1-3 efter seks minutter, i en periode, hvor hjemmeholdet havde problemer med at åbne SUS Nyborgs kompakte forsvar. RH kom tilbage, Ask Kristoffersen på straffekast og Jonas Hybel fra stregen, fik udlignet til 3-3. Gæsterne havde fart på angrebsspillet, og stor kvalitet i afslutningerne. Nyborg kom på 4-7, Ask Kristoffersen og Jonas Hybel fik reduceret til 6-7 midt i første halvleg. RH holdt en scoringspause på fem minutter, hvor gæsterne øgede til 6-10. Bertram Dissing med to scoringer reduceret til 7-10 og 8-11, inden gæsterne med tre scoringer kom på 8-14, fem minutter inden pausen. Bertram Dissing med sin tredje scoring til 9-14, Jakob Bønnelykke til 10-15 og Kristoffer Leth med halvlegens sidste scoring, til pausestillingen 11-16.
En første halvleg hvor RH manglede aggressivitet, forsvaret ramte ikke niveau, og angrebsmæssigt, var der problemer med at åbne gæsternes kompakte forsvar.

RH kom bedre med fra starten af anden halvleg. Der var styr på defensiven, og mere fart på angrebsspillet.
Gæsterne holdt deres fem måls føring fra pausen, til stillingen 15-20, hvor der var spillet otte minutter. Jonas Orby, Andreas Reumert og Jonas Hybel fik reduceret til 18-21 midt i halvlegen. Der blev virkelig taget fat i de to forsvar, og der blev spillet med høj intensitet.
Nyborg var foran 21-24 da der resterede ti minutter. Andreas Reumert (2 mål) Jonas Orby og Jakob Bønnelykke fik reduceret til 25-27. Gæsterne kom på 25-28, inden Lucas Schjøtt og Andreas Reumert fik reduceret til 27-28 i tiden 29:42. Det blev en vanvittig spændende og hektisk afslutning. RH gik langt frem i forsvaret for, at stresse gæsterne. Det lykkedes dog ikke, at forhindre Nyborg i at scorer i kampens sidste sekunder, til slutresultatet 27-29.

RH kom ud til anden halvleg med en langt højere energi. Der var mere vildskab i forsvaret og fart på angrebsspillet. En godkendt anden halvleg, men RH tabte i realiteten kampen i første halvleg, hvor der manglede initiativ og rytme i spillet.

Rødovre HKs næste kamp.
Lørdag den 9. november kl. 15:00 mod Næstved/Herlufsholm i Herlufsholm Idrætscenter.

Kommentarer
Top