Øg sikkerheden i din virksomhed
g-sikkerheden-i-din-virksomhed_Altox-e1574680177358.jpg
SPONSORERET INDHOLD Sikkerhed i en virksomhed er en prioritet, der bør være én af de første på listen. Det handler nemlig om at passe godt på sine ansatte, hvis der arbejdes med farlige kemikalier i hverdagen.

Artiklen er skrevet i samarbejde med Altox.dk. Der vil forekomme sponsoreret indhold.

Er det tilfældet i din virksomhed, kommer vi her med nogle gode bud på, hvordan du kan øge sikkerheden i din virksomhed.

Altox.dk leverer professionel rådgivning inden for det kemisk-regulatoriske område. De kan hjælpe med at udarbejde forskellige retningslinjer, der sætter nogle klare rammer for, hvilke sikkerhedsforanstaltninger og hensyn der skal tages på arbejdspladsen. Nedenfor kan du læse mere om forskellige typer af sikkerhedsmateriale, som du bør overveje at få implementeret i din virksomhed.

CLP-mærkning og klassificering

Først og fremmest har vi CLP-forordningen, der omhandler klassificering og mærkning af kemiske stoffer og produkter. Det er en europæisk lovning, der trådte i kraft i 2009. Den skal følges, og her kan Altox hjælpe dig med at få det hele gjort korrekt og lige efter bogen. CLP-forordningen er den europæiske implementering af det Globalt Harmoniserede System (GHS). CLP-forordningen omhandler altså regler forbundet med klassificering og mærkning af kemiske stoffer og blandinger, der handles i EU. Hvor GHS er et system, som FN har udviklet for at harmonisere måden, man identificerer og informerer brugere om farlige stoffer globalt.

Dette sikkerhedstrin handler om, at du skal sørge for korrekt mærkning på alle produkter. Alle kemiske stoffer vil have en række oplysninger med fra sin importør eller producent, og herefter skal du sikre dig, at produkterne bliver klassificeret og mærket korrekt, hvis dette ikke er gjort forinden. I Danmark skal mærkningen stå på dansk.

Sikkerhedsdatablade

Herudover er der en anden væsentlig ting, du altid bør få udarbejdet til din virksomhed. Sikkerhedsdatablade er din måde at oplyse dine ansatte om forskellige sikkerhedsforanstaltninger. Heri skal der være en række oplysninger, der informerer om farlige stoffer, og hvordan produkterne skal håndteres. Først og fremmest skal sikkerhedsdatablade være letforståelige for alle på arbejdspladsen. De skal samtidig indeholde 16 forskellige punkter, der oplyser præcist inden for eksempelvis brandfare og sikkerhed.

Desuden skal der indgå væsentlige informationer om de krav, der kan være til håndtering af særlige stoffer. På visse produkter skal være angivet en MAL-kode. Denne kode er opdelt i to forskellige tal. Det første angiver, hvor stort et behov der er for udsugning under brug, og det andet omhandler behovet for sikkerhedsudstyr. Jo højere tallet er, desto større er behovet. Dette er især vigtigt på maling, fugemasse, lim og andre produkter, der ofte anvendes uden særlige hensyn.

Derfor skal du sørge for gode sikkerhedsforanstaltninger

Sikkerhed er en vigtig forudsætning for en velfungerende arbejdsplads. Hvis ikke sikkerheden er i top, kan det få mange konsekvenser for både dig og de ansatte. Foruden de fysiske konsekvenser kan det også have en negativ indvirkning på arbejdsmiljøet. Hvis ikke dine ansatte føler, at deres sikkerhed prioriteres højt nok, kan det skabe mistillid til dig som leder. Derfor bør du altid sørge for, at dine ansatte kan finde al den information, der er nødvendigt for dem.

Samtidig er det vigtigt at huske på, at det ofte er lovpligtigt med forskellige sikkerhedsmaterialer. Disse vil blive kontrolleret med jævne mellemrum, og har du ikke materialet i din virksomhed, kan det altså få et særdeles negativt udfald for dig.

Sørg for at opdatere

Det er ikke nok bare at få udarbejdet et sikkerhedsdatablad og anvende det samme år efter år. Der vil løbende være brug for en opdatering. Det kan være i forhold til ændrede lovkrav, eller hvis produktets indhold er blevet ændret. Her kan du med fordel lave en aftale med et konsulentfirma, som kan varetage opdateringsopgaven for dig. Lad dem holde dig opdateret, så du ikke selv skal holde et vågent øje med det hele tiden. Det vil give dig mere tid til at fokusere på dine kerneområder.

Kommentarer
Top