Nikolaj Moltrup-Ryom ” Det var ikke lige det vi havde håbet på”
RH_damer-IF_stjernen_042_191019_BP.jpg

Håndbold 1. Division, Rødovre HK - IF Stjernen: Træner Nikolaj Moltrup-Ryom

Vi har en dag, hvor vi ikke rammer dagen, og det gør vi sikkert heller ikke på bænken, siger Nikolaj Moltrup-Ryom. Siger Foto: Brian Poulsen
Håndbold Vi har en dag, hvor ingen af vores spillere rammer dagen, og det gør vi sikkert heller ikke på bænken, siger Nikolaj Moltrup-Ryom.

Det var ikke lige det vi havde håbet på i dag mod DHG, siger RHs træner Nikolaj Moltrup-Ryom.
”DHG har haft nogle svingende resultater, så vi havde håbet på, at de fortsatte med at svinge. De slog Bjerringbro i sidste weekend, som er et rigtig godt hold, så vi håbede på, at de dykkede lidt i dag. DHG lå højt i rækken sidste sæson, og de har fået noget tilgang, blandt andet Frida Maag Damgaard. DHG er et godt fysisk hold, som i dag bare er bedre end os” siger RH træneren.
”Vi var forberedt på med det de kommer med, så det er ikke fordi vi er overrasket. Jeg synes vi i perioder har styr på det, men de har en fysik, der er større end vores. Vi har en dag, hvor ingen af vores spillere rammer dagen, og det gør vi sikkert heller ikke på bænken. Vores keepere har ikke tur i den i dag, stregen er der ikke, og der er ingen der går forrest, på en eller anden måde, men vores spillere kæmper hvad de kan” siger Nikolaj Moltrup-Ryom, og fortsætter.
” Vi talte om, at vi skulle angribe bredt i banen, det synes jeg egentlig vi lykkedes med, men det var ikke nok. Kampen i dag, skal tages som en erfaring, og skal det glemmes i en fart, der er ikke så meget vi kan bruge til noget.
Jeg synes vi spiller en super første halvleg, når man ser bort fra de første ni minutter. Vi får kæmpet os så meget tilbage, og så er det lidt klassisk med det hold her, at når vi så har muligheden for at trække fra, eller komme helt tilbage, så tager vi den ikke.
Vi er bagud med 9-12 ved pausen, selvom vi er tæt på og kun er bagud med en. Det er klart, kan vi gå i omklædningsrummet med minus en, eller 10-10, havde det jo havde givet et andet udgangspunkt til anden halvleg” mener Nikolaj Moltrup-Ryom, der siger om den kommende kamp mod Bjerringbro FH.
”Bjerringbro, det bliver mega svært. De spillede om oprykning sidste år mod Ajax i tre kampe. Bjerringbro har haft den samme træner i lang tid, har rutinerede spillere og et koncept de kender ud og ind. Bjerringbro har spillet mange 1. divisionskampe, og ved hvornår de skal slå til, så det bliver mega svært.
Vi har haft mange gode momenter undervejs i turneringen, og der er mange point at hente, men i dag er det tydeligt, at vi skal spille 100% hver gang, hvis vi skal have point, og det får vi ikke gjort i dag” slutter Nikolaj Moltrup-Ryom.

Kommentarer
Top