Imponerende sejr i det jyske
RH_damer-IF_stjernen_021_191019_BP.jpg

Håndbold 1. Division, Rødovre HK - IF Stjernen: Katrine Clasen

Katrine Clasen imponerede med seks scoringer i sejren over Bjerringbro FH. Foto: Brian Poulsen
Håndbold Efter ydmygelsen mod DHG Odense i sidste weekend, er det imponerende, at RHs damer kunne tage til Bjerringbro og vinde over oprykningskandidaterne, der i sidste sæson spillede kvalifikationskampe om oprykning til HTH-Ligaen.
Bjerringbro FH-Rødovre HK
22-27
(12-14)

Line Gyldenløve                       4 mål
Emilie Bangshøi                       4 mål
Emma Lauersen                       4 mål
Maria Højgaard                        3 mål
Sofie Lund                                2 mål
Mia Hoffensitz Møller               2 mål
Cilla Stum Jespersen               1 mål
Sandra Christine Haugaard     1 mål
Rikke Tornbjerg                        1 mål

Katrine Clas                             6 mål
Anne Jagd                                6 mål
Amalie Hjort                             5 mål
Hannah Jørgensen                  2 mål
Ida Bøjes Gerdes                     2 mål
Sophia Lind Nielsen                 2 mål
Olivia Fredslund Pedersen       2 mål
Signe Schulz                            1 mål
Stinne Strøjr                             1 mål

Udvisninger:
Bjerringbro FH: 2
Rødovre HK: 3

Tilskuere: 150

Imponerende præstation
Rødovres håndbolddamer i 1. division præsterede et imponerende resultat, da det blev til en sejr på 22-27 over Bjerringbro FH, i Bjerringbro Idræts- og Kulturcenter.
Efter sidste weekends nedtur mod DHG Odense, hvor det blev til et 12-måls nederlag, er det imponerende, at det unge RH mandskab kan rejse sig og vinde over Bjerringbro FH, der i sidste sæson spillede om oprykning til HTH-Ligaen, og aktuelt ligger helt fremme i damernes 1. division.

Tvivlsom start
RHs damer fik ikke den bedste start på kampen. Bjerringbro kom på 3-0, inden Ida Bøje Gerdes og Anne Jagd fik reduceret til 3-2, da der var spillet fem minutter.
Hjemmeholdet holdt føringen frem til stillingen 7-6, inden Sophia Lind Nielsen udlignede til 7-7. Hjemmeholdet kom foran 8-7. Anne Jagd udlignede til 8-8 og stillingen var 10-10, da der resterede ti minutter af første halvleg.
RH kom på 10-12 på mål af Olivia Fredslund og keeper Stinne Strøjr. Olivia Fredslund med endnu en scoring til 11-13, og Sophia Lind Nielsen lukkede første halvleg til pausestillingen 12-14.



Stærk slutfase
RHs damer tog afstand fra starten af anden halvleg. Katrine Clasen øgede med tre scoringer til 12-16, og 14-17. Signe Schultz til 15-18, da der var spillet ti minutter af anden halvleg.
Hjemmeholdet kom tilbage, og fik udlignet til 21-21, hvor der resterede ti minutter af anden halvleg. Bjerringbro kom igen foran i slutfasen, da det blev 22-21 og det begyndte at se svært ud, for det unge RH mandskab. RH viste herefter god moral i slutfasen.
Anne Jagd udlignede til 22-22 og RH fik lukket hjemmeholdet ned. Det lykkedes, at holde Bjerringbro fra scoring i kampens sidste syv minutter, så Anne Jagd med to scoringer, Ida Bøje Gerdes, Hannah Jørgensen og Katrine Clasen kunne lukke kampen og notere en overraskende og fortjent sejr på 22-27 over Bjerringbro FH.
Med sejren har RHs damer fortsat kontakt til det jævnbyrdige midterfelt, i damernes 1. division.

RHs næste kamp
Lørdag den 7. december kl. 15:00 mod SønderjyskE i Arena Aabenraa.

Kommentarer
Top