Annonce

Ilse Jacobsen går helt i sort
ilse-jacobsen_271_271119_BP.jpg
Selvom der er dømt sort fredag i Ilse Jacobsen, kan du altså også få rabat på ting i andre farver, lover butikken. Foto: Brian Poulsen
TILBUDSJAGT Black Friday feberen er over os og den har også ramt Ilse Jacobsen Outlet, en af Rødovre Centrums nye butikker, der er hoppet med på den sorte bølge.

Selvom der er dømt sort fredag, understreger de ansatte i Ilse Jakobsen, at sortimentet altså er bredt og man godt kan få mange andre farver.
“Ja, også mange andre ting,” understreger ejeren.
”Vi har et bredt sortiment, vi sælger alt til damerne. Lige fra kjoler, højhælede sko, tasker, bluser og selvfølgelig gummistøvler og regnfrakker,” tilføjer Gunnar Torp, ejer af Ilse Jakobsen Outlet.
Butikken handler kun med kollektionsprøver fra Ilse Jakobsen og er den eneste forhandler af Ilse Jakobsen produkter i Rødovre Centrum til outlet priser.
Alligevel har priserne fået et sort dyk på fredag.

Nye varer hver mandag
Outletbutikken er nummer 2 i rækken og har eneret til at forhandle Ilse Jakobsen kollektionsprøver samt kollektioner fra de udenlandske butikker. Der er nye varer hver mandag og charmen er, at det man finder i butikken er unikt, fordi det kommer fra udlandet og der derfor kun er få eksemplarer af det i omløb.
”Chancen for, at den kjole eller bluse du køber, også er købt af din veninde eller kollega er meget lille, fordi vi får få eksemplarer af alt i vores sortiment og meget af det er slet ikke i handel i Danmark,” tilføjer Gunnar Torp.

Ekstra rabat på alting
I forbindelse med Black Friday har butikken i Rødovre Centrum sat alt i butikken yderligere ned med 20 procent oveni i de 50 procent, man i forvejen kan høste på tøjet.
Ilse Jakobsen Outlet har kun haft Black Friday de sidste to år, selvom konceptet for længst har taget fat. Men det har ikke været så tiltrækkende for butikken grundet deres i for-
vejen lave priser.

Kommentarer
Top