Annonce

Heerup har fået skole opkaldt efter sig
heerup-skole_128_141119_BP.jpg
I renoveringen og udbygningen af Heerup Skole har formålet været at skabe en specialskole, hvor undervisningen kan flyttes ud i det omgivende miljø på gangene, legepladsen og i nærmiljøet af hensyn til eleverne, der er udfordret kognitivt. På billedet ses overborgmester Frank Jensen og en af skolens elever ved indvielsen. Foto: Brian Poulsen
heerup skole Det er ikke kun i Rødovre, at vi er stolte af Henry Heerup. I Vanløse, hvor Heerup boede, er en specialskole netop blevet opkaldt efter kunstneren.

Heerups farverige og glade kunst pryder væggene på en nyrenoveret specialskole i Vanløse, der tilmed har ændret skolens navn efter den rødovre-forankrede kunstner, der i årtier fremtyllede billedkunst, skraldemodeller og stenkunst i haven på Kamstrupvej.
Heerup Skole er en specialskole og fritidstilbud for elever med psykisk og fysisk funktionsnedsættelse. Specialskolen hed tidligere Ryparken Skole, men i forbindelse med at skolen, i marts i år, flyttede fra Østerbro til Vanløse, blev navnet ændret til Heerup Skole.
Skolen blev indviet i torsdags efter en gennemgribende renovering på 82 milioner kroner, hvor inde-
klima, lys og lyd været nogle af de centrale fokusområder.
Skolen er ombygget med lyddæmpende materialer af hensyn til de børn, der er særlige følsomme overfor høje lyde. Derudover har specialskolen to forskellige slags undervisningslokaler, så undervisningen kan tage udgangspunkt i den enkelte elevs behov.
Københavns Kommunens overborgmester Frank Jensen indviede, med hjælp fra en elev, den nye skole ved at klippe den obligatoriske røde snor over.
“De moderne omgivelser på Heerup Skole danner rammerne for en inspirerende og lærerig skoledag med plads til, at det enkelte barn kan udvikle sig. Stort tillykke til både elever, forældre og medarbejdere på Heerup Skole,” siger han.

Har lært om Heerup
Skolen skal ikke kun være forbundet med Henry Heerup af navn, men også af gavn og derfor har alle skolens medarbejdere været forbi Heerup Museum på Rødovregaard til en omgang teambuilding.
”Her kreerede de blandt andet skraldemodeller og blev klogere på Henry Heerup og på, hvordan hans kunst kan bruges på skolen,” fortæller museumsleder Anni Lave Nielsen, inden hun fortæller, at den nye skole i Vanløse også har fået flere Heerup værker op at hænge på skolens gange.

I samarbejde med Heerup Museum er der opsat nogle af Heerups værker, som skolen har lånt af kommunens kunstfond. På billedet ses museumsleder Anni Lave Nielsen. Foto: Brian Poulsen

Kommentarer
Top