Hårdt kæmpende Avarta tabte til slut
avarta-vanløse_004_131019_BP.jpg

Fodbold, 2. Division: Avarta - Vanløse: Oliver Carrara

Avarta kæmpede til sidste i dagens kamp, men det var desværre ikke nok. Oliver Carrara var igen manden bag Avartas mål.
FODBOLD Avarta var meget tæt på at levere en kæmpe overraskelse, da holdet førte med 1-0 i de sidste minutter, men til slut blev FC Helsingørs pres for meget og Jeppe Kjær blev dobbeltmålscorer og sendte pointene til Helsingør.
Avarta - FC Helsingør
1-2
(1-0)

1-0 Oliver Carrara (22')

1-1 Jeppe Kjær (86')
1-2 Jeppe Kjær (90')

Tilskuere 515

Der var mange tilskuere til dagens tidlige kamp i Espelunden og var man ikke vågen, blev man det i hvert fald. Gæsternes fans leverede et såkaldt pyro show, da FC Helsingør løb på banen.

Jeg havde personligt frygtet, at dagens kamp ville blive en ubehagelig oplevelse for Avarta, men Oliver Carrara, der virkelig har fundet målformen frem, var stensikker foran mål, da han fik sin første chance og sendte Avarta i front. Men føj for et tempo de nordsjællandske gæster spiller i og det var i samtlige 90 minutter. 

Uhyggelig angrebsduo 
Det er en vanvittig angrebsduo FC Helsingør har fået sig. Nicolas Mortensen, der står bag 17 sæsontræffere indtil videre og er rækkens topscorer. To’er på den liste er angrebskollega, Jeppe Kjær, med 15 mål og den duo gjorde ondt på de grønklædte i dag.
Hele kampen igennem blev der serveret det ene indlæg efter det andet ind i feltet og Helsingør sværmede omkring Morten Banks mål, specielt i 2. Halvleg. Det var vildt at se et 2. divisions mandskab spille i det tempo. Tydeligt, at Helsingør er for gode til denne række, men Avarta fortjener anerkendelse for dagens præstation. 
”Vi blev trykket rigtig langt tilbage, specielt i 2. halvleg, men det er også bare kvalitet, de har, der kan afgøre det til sidst i kampen,” siger cheftræner, Thomas Westh Hansen. 

Avarta bliver i top 6
Der er vinterpause for holdene i 2. division nu og der mangler kun seks kampe i grundspillet, inden der skal spilles op- eller nedrykningsspil for Avarta. Det tegner godt, inden de sidste kampe spilles i foråret, for de grønklædte fra Espelunden har fire point mere end nærmest konkurrent udenfor top 6, som er B93. Og det er lige præcis B 93, som Avarta åbner foråret imod på hjemmebane. Det sker søndag den 8. marts.
”Det er godkendt og vi står med 23 point. Nu skal vi ud i nogle drabelige kampe til foråret, med fire points forspring ned til syvendepladsen,” konkluderer cheftræneren.

Kommentarer
Top