Annonce
Digital tilmelding har vendt medlemstallet
WEB_RBC_2.jpg
Der er flere medlemmer i RBC, efter de er gået over til digital medlemskartotek. Foto: Privat
sport Rødovre Badminton Club har fordoblet antallet af nye spillere i forhold til sidste sæson med digital tilmelding.
Sundhedsstyrelsen anbefaler

At voksne mellem 18 og 64 år er fysisk aktive mindst 30 minutter om dagen med moderat til høj intensitet. Desuden bør de 2 gange om ugen have høj fysisk aktivitet i mindst 20 minutter for at bevare kondition og muskelstyrke.

At børn mellem 5 og 17 år er fysisk aktive mindst 60 minutter om dagen med moderat til høj intensitet. Desuden bør de 3 gange om ugen have høj fysisk aktivitet i mindst 20 minutter for at bevare kondition og muskelstyrke.

Andelen af aktive medlemmer i idrætsforeningerne i forhold til indbyggertallet er 23 % i Rødovre Kommune. Det svarer til 9.061 medlemmer, heraf 3.565 piger/kvinder og 5.496 drenge/mænd.

Rapporten anbefaler også, at Rødovre Kommune udvikler flere idrætstilbud, der er attraktive for piger og kvinder, fordi drenge og mænd er overrepræsenteret i idrætten i kommunen.

Rapporten konkluderer, at 28,4% af borgerne i Rødovre Kommune ikke lever op til WHO mininumsanbefalinger for fysisk aktivitet. Ud af dem vil 76,1 % gerne være mere fysisk aktive

Ekstra mange fjerbolde flyver over banen i Rødovre Badminton Club (RBC) i disse dage. Klubben har nemlig fået flere medlemmer i efteråret.
”I starten af efteråret fik vi 15 nye betalende medlemmer og der er yderligere 15, som har været til prøvetræning hos os, så de er også potentielle medlemmer. Det er væsentligt flere, end vi plejer at have ved en sæsonstart,” fortæller Kate Schwensen, der ungdomsformand i RBC.
Faktisk er tallene en fordobling i forhold til det antal af nye medlemmer, der normalt kommer til den lokale badmintonklub på en sæson.
Det glæder Kate Schwensen, for ligesom de fleste andre idrætsforeninger i Danmark, vil RBC gerne have flere medlemmer.

Digital tilmelding
Ifølge ‘Bevæg dig for livet’-partnerskabet, som skal gøre Danmark til verdens mest idrætsaktive nation i 2015 – blandt andet gennem idrætsforeningerne – er foreningens egne medlemmer de bedste ambassadører for sporten.
Derfor har RBC også åbne døre for prøvetræning hele året rundt, så potentielle medlemmer kan møde trænere og andre aktive spillere.
”De fleste af vores nye medlemmer kommer til sæsonstart i efteråret. Men man må gerne komme forbi hele året og prøve, om badminton er en sport, man har lyst til at dyrke,” siger Kate Schwensen.
Men hun anbefaler, at interesserede badmintonspillere bruger den digitale tilmelding på RBC’s hjemmeside, når de vil booke en prøvetime.
”Så ved vi nemlig præcis, hvem de er, hvilket niveau de vil spille på og hvornår de kommer forbi. Og så kan vi tage godt imod dem,” siger hun.

Formanden sparer telefontid
Kate Schwensen er glad for, at klubbens tilmelding er blevet digital. Udover flere nye medlemmer har hun fået et nyudviklet værktøj til medlemsrekruttering tilknyttet RBC. Et digitalt værktøj, som er støttet af DGI. Den sparer hende for en del tid i telefonen.
”Ofte er forældrene bange for at gøre noget forkert og så ringer de til mig, når de har booket en prøvetime og spørger om tøj, udstyr og mødetid. Der er det nemmere med praktisk information allerede i tilmeldingslinket,” slutter Schwensen.

Kommentarer
Top