Armbåndsbørn udspillet
DK-Hviderusland_1.jpg
Det meste spil foregik i Danmarks zone i alle tre kampe. Foto: Red.
Der har været masser af bredde-ishockey og god karma for årgang ’02 gennem årene, men har man drømme om dansk deltagelse i ungdommens A-gruppe, så skal stilen lægges om. U18-landsholdets score på 1-19 efter tre kampe, taler for sig selv.
Armbånds-generationen

Hvert hold skal stille med mindst tre kæder og helst fire kæder.
En kæde får samme farve armbind.
Hver spiller skal bære armbindet
1. kæden har eksempelvis blå armbind

Næste kæde har gule armbind

Tredje kæde har røde armbind

På den måde kan man kende forskel på kæderne.

Hvis kædeskiftene ikke overholdes kan et hold dømmes som tabere af kampen.

Sikke en 4-nationers U18 turnering, der er blevet afviklet i Ørestaden og Friheden Idrætscenter. Der var højt niveau, tætte og intense kampe – hvis man tager Danmark ud af kontekst, for de danske spillere fra årgang ’02 faldt totalt igennem.
Danmark spillede langsomt, var uorganiseret, kiksede simple afleveringer og så var spillet uden puck decideret håbløst både, når Danmark var i puckbesiddelse og når modstander var. Jeg kan ikke mindes, at have set et dansk U18-landshold være så dårligt.

Jeg har fulgt denne årgang tæt siden de første spæde skøjtetag og talentet var der helt sikkert frem til U11, hvor især sjællænderne var bomstærke. Så hvad er gået galt?

Håbløs breddeishockey
Personligt er jeg ikke det mindste i tvivl.
Armbånd og ekstrem breddehockey er total misforstået.
Ikke at idéen er dårlig, slet ikke, for jeg har hadet at observere spillere sidde på bænken og se 7-10 af deres holdkammerater spille den ene kamp efter den anden, mens ’breddespillerne’ håbede på et skift eller to.
Men fakta er, at megen spilletid, ansvar og mange kampe har udviklet de bedste sjællandske ishockeyspillere i nyere tid.
Armbånd og mange spillere i boksen har været en mantra for årgang ’02 lige fra de var U9 spillere. Det er første årgang, som aldrig har oplevet andet. De er altså vokset op med breddeishockey.
Men det er altså en gedigen misforståelse, at man skal stille med tre eller fire kæder, der på skift kommer på isen og helst skal op mod samme kæde i skift efter skift. Det er bevist i denne weekend, at det er torskedumt.

Masser af istid er vigtigt
Ungdomsspillere fra U15 og yngre bliver ikke trætte, som man gør, fra man kommer i puberteten. Derfor skal de spille stort set hele tiden. Hvert hold op til U13 bør stille med to kæder. Hverken mere eller mindre.
Så må hver klub hellere stille med to hold i U11,1 og U13,1. For de her drenge skal have istid og ikke vente i op til fem minutter, før det er deres tur til at komme på isen igen.
Principielt er der ikke ændret meget for ’armbinds-børnene’, for trænerne lader stadig 1. og 2. kæden spille i op til to minutter af gangen, mens 4. kæden ofte bliver flået ud efter 20-30 sekunder.
Rögle, som er blevet en af Sveriges bedste ’rugekasser’, går meget op i, at de kun sender to kæder afsted til cupper fra U14 og yngre. De skeler ikke til, hvem der er bedst eller dårligst i truppen, men blander holdene og er fuldstændig ligeglade med, om de vinder eller taber. De skal bare have masser af istid og have det sjovt.

Danmark har altid været et niveau over Hvidrusland, men på årgang ’02 er Danmark et par niveauer under.

Flere kampe og mere kvalitet
Det seneste, jeg har hørt komme fra DIU ud til klubberne, er, at ungdomsspillere skal have omkring 45 kampe og højest 50 på en sæson. Jeg troede simpelthen, det var løgn, da sportschef i Gentofte, Karsten Arvidsen, fortalte mig det.
”Til gengæld er det vigtigt, der kommer mere kvalitet ind i træningen, for det er dér, de lærer at spille ishockey,” forklarede han mig.

Jeg var rystet og konstaterede, at jeg simpelthen ikke har forstand på ishockey og det har de så heller ikke i Rögle.
Det er, i min verden, utrolig vigtigt, vi på Sjælland bruger muligheden for at spille i Sverige. Gerne i Skåne turneringen, men det skal være i den bedste række ellers er det ligegyldigt. Helst så jeg et SIU hold fra U14 i den stærkeste skånerække, så spillerne får det nødvendige tempo, fysik og udfordringer, så de er klar til international ishockey.
Men det kan jyderne jo ikke. Nej, og det er jo snyd, så må vi vel hellere lade være, ikke sandt?

Træningen skal være bedre
Selvfølgelig er jeg enig i, at træningen skal være bedre, men det er bare så utrolig svært, når der er forældretrænere, hvor nepotismen hersker i bedste velgående og der i øvrigt er alt for mange dårlige trænere i dansk ishockey.
Trænere kan være dårlige på forskellige områder.

Nogle fokuserer kun på de bedste spillere.
Andre er pivringe til selve skøjtetræningen, powerskating.
Andre bruger bare for meget tid på at snakke i løbet af de cirka 50 minutter børnene er på is.
Andre formår ikke at få intensitet ind i træningen
Men mange er generelt elendige til mandskabspleje.

Hvad jeg har oplevet og det jeg har fået fortalt, både på Sjælland og i Jylland, er vanvittigt.

Jeg har spurgt trænere, hvorfor der ikke trænes special teams og taktisk (systemer) på U17 niveau. Det gør vi ikke i dansk ishockey, for det skal de nok lære.
Måske er det rigtigt og der ses også en utrolig udvikling fra U18- til U20-landsholdet, men i denne weekend var Danmark røven af 4. division på de to punkter mod tre lande, der bare havde styr på deres aftaler og roller.

En stor gang leverpostej
Det er tydeligt, at armbånds-børnene er blevet en stor gang leverpostej, hvor der manglede individualister, som ellers kendetegner dansk ishockey.
Personligt sætter jeg kæmpe stor lid til de tre U20-spillere, som også hører til U18, nemlig Kasper Larsen, Marcus Almquist og Lucas Bang, som kan blive suppleret af Karl Andersen, der spiller i nordamerika og måske vil også Alex Haunstoft blive en forstærkning til U18-landsholdet, når han har fået international snit over sit spil, efter en sæson i Nordamerika.
Det kan blive en 1. kæde, som kan gøre en forskel, men så skal de øvrige danske U18-landsspillere lære at holde nullet. Det kunne de heller ikke i denne weekend.

Når jeg nu er så kritisk, og altid har været det, overfor DIUs regelrytteri, så må der da komme noget godt ud af breddeishockeyen, kunne man tro.
Personligt var jeg overbevist om, at det ville få flere børn og unge gennem systemet. Men fakta er, at der er ligeså få spillere, der spiller ishockey, når de er 18 år, som der altid har været.

Armbåndene blev forsøgt og har spillet fallit. Der skal nye tanker til.

Har du løsningen til en bedre ishockeyfremtid for Danmark, ser jeg gerne din kommentar.

Til behagelig orientering, så sluttede turneringen sådan:
1) Slovakiet (Vandt 4-2 over Tyskland i ‘finalen’)
2) Tyskland
3) Hviderusland
4) Danmark

Kommentarer
Top