ALLE byrådsmedlemmer SKAL en tur til Island!
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv/Brian Poulsen
chrumme Hvis der er noget, vi i Rødovre er kendt for, så er det vores alt for store fødder i alt for små sko. Men der er selvfølgelig den fordel, at når man går i for små sko, så er det en lettelse at komme hjem og tage dem af.

Nu bestod ”lettelsen” i, at byrådet (LANGT om længe) købte en bøf på Island til 450 kroner. Ja, og drak – eller
drak ikke – en fadøl i den Blå Lagune. Hold nu kæft, hvor var der mange, der nød at få de små sko af og forpeste miljøet med et stank af sure tæer og opstød. Det er SÅ godt, at vi har Ekstra Bladet, så vi har nogle, der kan tørre op, hvor andre tisser.
Kulturudvalget var på studietur til Island. Fik lidt god mad og en øl i den Blå Lagune – Og som Ekstra Bladet selv siger: ”Vi er ligeglade med indholdet af turen, men kigger blot på fornøjelserne.”
Vi ved jo ALLE, at er du byrådsmedlem, så bør du holde dig til medbragt mad og drikke og på skift have en olieovn med i byrådssalen, som er sat i stikket på din hjemmeaddresse og med forlængerledning trukket ind i Byrådssalen. Ja, man skal jo ikke sidde der og holde møder og nyde varmen for skattekroner.
Til gengæld kan du få tudet ørerene fulde over, hvor DÅRLIGT du er til at styre kommunen – og hvorfor man bruger penge på at flytte kunst og ikke bygger en ny skole – eller som i forbindelse med byggeriet ved Damhussøen – blive beskyldt for at modtage betaling under bordet.
Et byrådsmedlem tjener cirka 90.000 kroner om året eller 7.500 kroner om måneden – før Skat. Den sidste undersøgelse af, hvor meget tid et byrådsmedlem bruger på sit byrådsarbejde lyder på i omegnen af 20 timer om ugen. Hvis du så lige deler det ud på en 5 dages arbejdsuge. Så vil den skarpe læser bemærke, at det er 4 timer om DAGEN. Og hvis man så også har et fuldtidsjob ved siden af, så har du en arbejdsdag på 11,5 timer, hvoraf de fem aflønnes til cirka 90 kroner i timen før skat (eller cirka 20 kroner mere i timen end en flaskedreng i Netto)
Så tager man til Island på en (i øvrigt relevant) studietur, spiser en skatteyder betalt bøf til 450 kroner og snupper en fadøl i den Blå Lagune, hvilket får de de store fødder til at poppe ud af de små sko og pøblen kravler med deres indsnørrede invaliderede fødder op på barrikaderne med høtyve og fakler – og man bliver beskyldt for at være en pamper, bedragerisk og nærmest i samme liga som Britta fra Socialstyrelsen og ender på Ekstra Bladets forside.
Der er ikke ET eneste medlem af kulturudvalget, der har grund til at skamme sig. Jeg synes faktisk, at man som byrådsmedlem fortjener en æde/druk-tur til Island UDEN anden forpligt-
igelse end at spise bøffer og drikke bajere på skatteborgernes regning. Det er sgu blot en ringe betaling.
Jeg forstår ikke, at folk har så ondt i anus over det. OK, jeg medgiver at Lene Due nok ikke lige har en master i kommunikation, men hvad fanden siger man, når man bliver ringet op af en selvfed blodtørstig journalist fra Ekstra Bladet?
Hvis jeg synes, der er nogle, der skal skamme sig i denne sag, må det være alle de Facebook-krigere med gevaldigt ondt i anus og ømme fødder. De som sidder og tænker at byrådsarbejde er venstrehåndsarbejde og super vellønnet, skulle måske overveje at stille op. Deltage. Bruge det meste af din fritid på fællesskabet til en lorteløn – i stedet for at råbe røv på Facebook. Og husk lige på, at du skal være indstillet på, at høre på lort fra Facebook-krigere, altid blive kritiseret og så ryge på forsiden af EB – i badetøj!
Men måske har du det som mig, som bare ikke gider at arbejde for sådan en flok bonderøve og i øvrigt kun få 20 kroner mere i timen end en flaskedreng i Netto for ulejligheden. Fandme nej om jeg gad.

Kommentarer
Top