Annonce
Afslører stort navn til 80’er brag i Espelunden
Vi-elsker-190525-57.jpg
Holdet bag ’Vi Elsker 90’ trækker kæmpe 80’er-navn til Rødovre den 22. maj, hvor der afvikles en stor musikfest der hylder 80'er. Foto: Per Dyrby
musik Holdet bag ’Vi Elsker 90’erne’ er til næste år klar til at udvide porteføljen med et stort udendørs koncertarrangement med fokus på 80’erne. Og hvis du var helt vild med Bananarama kan du godt glæde dig. Den storsælgende pigegruppe kommer nemlig til Rødovre.

i 1988 kom pigegruppen Bananarama i Guinness Rekordbog som den pigegruppe, der har haft flest hitlistesingler i historien. Den 22. maj står de klar på scenen i Espelunden, når holdet bag Vi Elsker 90’erne tager hul på en musikweekend, der udover en stor 80’er fest om fredagen, også byder på den velkendte og årligt tilbagevende 90’er fest om lørdagen.

”Vi er stadig helt tossede med 90’erne, men vi synes, at tiden er moden til at prøve kræfter med 80’erne. Da vi blev tilbudt Bananarama som hovednavn, føltes det rigtigt godt i maven. Det er et kæmpe navn med så mange hits, vi kan synge med på, siger koncertarrangør Riffi Haddaoui.

Bananarama, der i dag består af Sara Dalli og Keren Woodwardnara, vil med garanti spille udødelig 80’er hits som Cruel Summer, Love in the First Degree og Venus og hos Riffi Haddaoui er forventningerne ikke mindre til det 10 år ældre årti.

”Der er så mange ikoniske kunstnere fra 80’erne, som vækker gode minder hos danskerne. Jeg er sikker på, at 80’erne falder i lige så god smag hos vores danske publikum som 90’erne har gjort,” siger Riffi Haddaoui.

Riffi Haddaoui forventer, at Vi Elsker 80’erne også rejser vest for Storebælt i 2020.

Billetsalget starter på fredag den 8. november på Ticketmaster.

Kommentarer
Top