William Rørth ” Jeg må vise jeg godt kan være med”
RMB-rungsted_185_201017_BP.jpg

Metalligaen, Ishockey, Fredag 20/10/17: Rødovre Mighty Bulls - Rungsted Seier Capital 2-3. #1 William Rørth

William Rørth leverede en godkendt indsats i sin jubilæumskamp. Foto: Brian Poulsen
Ishockey William Rørth spillede i kampen mod Frederikshavn White Hawks sin kamp nummer 100 for Rødovre Mighty Bulls. Det er den første kamp i denne sæson, hvor William Rørth er med fra kampens start, og han leverede en godkendt indsats, med flere kvalificerede redninger.

Rødovre Lokal Nyt talte med William Rørth, efter kampen mod Frederikshavn White Hawks.

Hvordan oplever du kampen mod Frederikshavn?
”Jeg oplever kampen som en lidt rodet kamp, jeg synes ikke vi kommer rigtigt i gang, og vi får ikke udnyttet de chancer vi har. Vi mangler noget skarphed, og jeg synes vi skal producerer flere chancer, så det skal bare ændres til næste kamp. Jeg synes vi spiller fint i forsvarszonen, så på den måde har det været en fin kamp defensivt, men der manglede bare lidt i det offensive”.

Der bliver scoret to mål.
”Det første mål, der ved jeg ikke rigtig hvad der sker. Jeg parerer et skud, så bliver der på afsluttet på returen, som rammer stolpen. Jeg ved ikke om den er inde, så det må vi se på video.
Mål nummer to, det er en styring inde foran mål, der er ikke så meget at gøre, det er hvad der sker. Den tredje scoring er i tomt mål, så det er der ikke noget at gøre ved”.

Nu har du været med i 100 kampe. Er der en kamp, som du specielt husker?
”Der er altid nogle kampe man husker bedre end andre. Men kampen i Herlev i sidste sæson, hvor vi vinder 4-0 og jeg holder mit første nul, det er en fed følelse at holde nullet, og så vinde over Herlev. Så på den måde er det fantastisk, at stå sådan en kamp”.

Det var din første kamp fra start i år.
”Det var dejligt at komme i gang igen, og få lov til at spille. Vores første målmand Matt O’Connor har jo stået super godt, så jeg må jo kæmpe noget hårdere, for at få min plads. Jeg må vise, at jeg godt kan være med, så jeg kan få nogle flere kampe, og vise at jeg sagtens kan sættes ind, hvis der sker noget, eller hvis Matt skal have en pause”.

Hvordan oplever du samarbejdet med Matt O’Connor?
”Det er fint, at arbejde sammen med Matt. Man får en udvikling som man kan bruge til noget, og ved at se ham i målet. Vi er jo to forskellige målmænd, og han kan lære mig en masse ting, som jeg kan tage med mig. Det er fedt, at have en tidligere NHL målmand til at hjælpe en til, at komme videre i min karrierer”, siger William Rørth.   

 

Kommentarer
Top