Tilbage til den blå lagune
Rådhuset-2.jpg

Rødovre Kommune modtog sidste år 34 henvendelser fra borgere, der mente, at deres medborgere snød sig til offentlige penge.

fadølsføring kom Rødovre på forsiden af Ekstra Bladet. Nu har vi startet en afstemning om, hvad læserne synes. Foto: Arkiv
deltag i afstemningen Med håndholdt fadølsføring kom Rødovre på forsiden af Ekstra Bladet, som kritiserer kulturudvalgets studietur til Island. En tur Lokal Nyt også studsede over og søgte aktindsigt i - uden at finde brud på nogle regler. Nu har vi startet en afstemning om, hvad læserne synes.

Er det i orden at bruge mere end 1000 kroner per person på et besøg i den blå lagune i Island inklusiv fadøl og dyr middag?
Det spørger vi i dag læserne på rnn.dk om i kølvandet på rabalderen om Rødovres Kultur- og Fritidsudvalg, der har brugt skattekroner på dyre middage under en studietur.
Allerede en uge før Ekstra Bladet skrev om turen, fik Rødovre Lokal Nyt aktindsigt i bilagene og udgifterne fra turen.
Fordi vi havde set et upassende billede af kommunalbestyrelsesmedlemmer, der drikker fadøl et umiddelbart lukseriøst sted – for skattekroner. Det samme udvalg, der netop har brugt 800.000 kroner på at flytte en sten 230 meter.
Det eneste vi studsede over i bilagene, var imidlertid de lidt dyre middage. Da Rødovre Kommune imidlertid ikke har nogle regler eller retningslinjer for, hvor dyrt medlemmerne skal spise på sådan en tur, afventede vi Ekstra Bladets artikel, som udvalgsformanden Lene Due sagde var på vej.
Hun har gjort sig selv til frontfigur ved at forsøge at nægte, at hun holder en fadøl på billedet fra studieturen.
Vi kunne hverken få en reaktion fra hende eller fra forvaltningschefen i kølvandet på artiklen.
Rødovres borgmester understreger imidlertid, at Rødovre Kommune ikke har nogle regler for beløbet og at han stoler på sit udvalg.
Men hvad synes du? Er det i orden at bruge så mange penge?
Afgiv din stemme her på rnn.dk

Kommentarer
Top