Syng dig sundere
Koncert-190106-08.jpg
Der er sang og fællesskab på Rødovre Bibliotek i næste uge. Skal du være med? Foto: Arkiv
fællessang Fællessang kan et eller andet og i næste uge kan du synge sammen med andre i et nyt fællesskab på Rødovre Bibliotek.

Det er sundt at synge og sang gavner ikke bare dit fysiske helbred, men også dit psykiske. Så hvis helbredet skranter, er der en ekstra god grund til at møde op i Lokalhistorisk Samling på Rødovre Bibliotek onsdag den 30. oktober. Her slår Rødovre Bibliotek og musikskolen for første gang dørene op til Guidet Fællessang i anledning af Spil Dansk Ugen.
”Elsker du at synge eller ønsker du bare at blive klogere på konceptet, så mød op til en hyggelig formiddag, hvor du vil blive guidet igennem Benny Andersens sangunivers. Du behøver ikke være den store sanglærke, bare du har lyst og mod på at synge sammen med andre,” lyder det fra musikformidler Marie Læssøe Lind fra Rødovre Bibliotek.

Gratis at deltage
Arrangementet begynder klokken 10 og slutter klokken 11.30. Det er gratis at deltage, men skal ske med tilmelding via bibliotekets hjemmeside. Bemærk, at der er et begrænset antal af pladser.

Kommentarer
Top