Spejdere rydder bamsebord
Minier.jpg
For første gang nogensinde er det lykkedes Rødovrespejderne at vinde begge konkurrencer i den såkaldte divisionsturnering 'Bamselegene'. Foto: Privat
spejderliv Rødovrespejderne har varmet op til weekendens landsindsamling for Røde Kors med en sjov, intern dyst mod nabospejderne.

I denne weekend vandt nogle af Rødovres yngste spejdere nogle af områdets blødeste præmier.
Både mikroer og minier (spejderne på 6 til 10 år, red.) deltog nemlig i divisionsturneringen Bamse-
legene, hvor de dystede med spejdere fra hele Vestskov Division, altså spejdere fra Hvidovre, Avedøre, Brøndby, Glostrup, Albertslund og Tåstrup. Og det gik rigtig godt for Rødovrespejderne, fortæller leder Gunver Sommer.
“Mikroerne vandt vandrebamsen Eskild og minierne vandt Verner. Begge bamser skal nu bo hos Rødovrespejderne og deltage i alle de mange spændende aktiviteter det næste år,” siger hun og tilføjer, at det er første gang nogensinde at Rødovrespejderne har vundet begge bamser på én gang.

Hjælper Røde Kors
Selvom de er meget unge kan spejderne godt lide at tænke stort. Derfor har spejdergruppen Rødovrespejderne igen valgt at deltage i Røde Kors lands-
indsamling, når der samlers ind på søndag den 6. oktober.
“Spejdere i alle aldre tager familien under armen og går ud og gør en forskel på søndag i Rødovre og
Islev,” siger Gunver Sommer.

Kommentarer
Top