Skru op for lyset
politi-hendriksholm-skole-8.jpg
Sådan så det ud, da lokalpolitiet besøgte Hendriksholm Skole sidste år. 'Husk lygterne’-kampagnen afvikles i et samarbejde mellem kommuner og politi i ’Vestegnens Trafiksikkerhedsråd’. Foto: Arkiv
kampagne Københavns Vestegns Politi sætter de næste uger fokus på trafiksikkerhed på udvalgte skoler. De næste fire måneder sænker mørket sig over det meste af døgnet og tydeligt lys på cyklen er derfor et must.

Vidste du, at din egen eller dit barns cykel faktisk skal have en hvid refleks, som er synlig forfra, en rød, som er synlig bagfra, gule reflekser i pedalerne og cykellygter, som skal ses tydeligt på mindst 300 meters afstand?

Lys redder liv
Hvert år kommer for mange cyklister til skade i trafikken, når mørket falder på, fordi de er ’usynlige’. Igen i år sætter Københavns Vestegns Politi derfor fokus på trafiksikkerhed og vigtigheden af, at cykellygter kan redde liv, når man, som cyklist, bevæger sig mellem biler, busser og lastvogne i trafikken.
De næste to uger vil færdsels- og lokalbetjente tjekke cykellygter på 27 udvalgte skoler, før klokken ringer ind.
”Vi glæder os til at dele information ud om lys på cyklen, tale med børn og voksne om sikkerhed i trafikken og forære et antal cykellygter og refleksveste væk,” siger politiassistent Marlene Bendix, Københavns Vestegns Politi.

Kommentarer
Top