Nikolaj Moltrup-Ryom ”Holdet viser høj moral vilje og fight”
RH_damer-IF_stjernen_042_191019_BP.jpg

Håndbold 1. Division, Rødovre HK - IF Stjernen: Træner Nikolaj Moltrup-Ryom

Nikolaj Moltrup-Ryom var tilfreds, efter sejren over IF Stjernen. Foto: Brian Poulsen
Håndbold IF Stjernens træner Thomas Hegerslund Lyngsaa siger ” Rødovre gør det jo rigtig godt, de gør det de kan og lidt mere til. Det var nok i dag, men de har mange muligheder, og det er fortjent de vinder i dag”.

Jeg oplevede kampen som en bundkamp, siger RHs træner Nikolaj Moltrup-Ryom, efter kampen mod IF Stjernen fra Odense. ”Ikke særligt flot spil, noget rod og fejl begge veje. Jeg synes vi er ved at trække fra dem i første halvleg, ved stillingen 11-6, men så bliver det 11-8 ved pausen, i stedet for at vi får gjort det til 13-6, og så få lukket kampen der. I anden halvleg får vi egentlig en god start, vi går tidligt ud og efter kort tid, så er det kun 14-13 vi er foran. Der finder vi ikke løsningerne”, siger RH træneren og fortsætter. ”Derfra så synes jeg holdet viser meget høj moral, vilje og fight, alt det der skal til for, at vinde sådan en kamp.
Det har været en rodet uge op til kampen. Folk har været på ferie og Katarina Juul Hansen blev skadet. I forhold til hvor vigtig kampen er i dag, så har vores forberedelse ikke været optimale, så vi havde nok håbet på noget andet, men forventet en sejr.
Jeg forestiller mig, at spillerne har gået og tænkt på, om de kunne vinde en kamp. Nu har de vundet en kamp, og det må give tro på, at de kan vinde flere kampe. Jeg syntes vi skulle have vundet over Hadsten og have fået point mod Roskilde og Vendsyssel, så med sejren over Stjernen, så må det give tro på, at man godt kan få point.
Nu skal vi møde Gudme, det er et godt hold der har spillet et par sæsoner i første division. De har en rutine, og det er det, der er det springende punkt, hver gang vi spiller. Spørgsmålet er, om vi kan vi holde hovedet koldt, det er der vi er lidt udfordret, og det er ikke kvaliteten. Vi tror selvfølgelig, at vi vinder kampen mod Gudme, og det er jeg også overbevist om at spillerne gør, for nu er der hul på bylden, og vinde kampe, det giver medvind” slutter Nikolaj Moltrup-Ryom.

Rødovre Lokal Nyt talte med IF Stjernens træner Thomas Hegerslund Lyngsaa, efter kampen.
Vi er lidt kede af som kampen udvikler sig, siger IF Stjernens træner Thomas Hegerslund Lyngsaa. ”Vi havde en svær kamp i sidste uge, hvor vi taber stort til Ringsted, og i dag, skulle samle det hele. Jeg synes vi får samlet det rigtig godt op, og da vi kommer på 14-13, bliver vi for ivrige, og laver en del tekniske fejl. Men cadeau til pigerne, som har rejst sig og gør det rigtig godt, og har kæmpet for det. De viser at de godt kan være med, at det så ender med et fem måls nederlag, det er jo de betingelser der er for et bundhold, og de uheld som vi har for tiden. Vi rammer stolperne ti gange i første halvleg, og det er jo utur. Vi kan god være med, men vi skal have selvtillid, og tro på tingene igen” siger Stjernens træner, og fortsætter.
”Vi havde en forventning om, at spille lige op med Rødovre, og kunne presse dem og forhåbentlig kunne ”stjæle” et point eller to. Vi vidste godt, at det er en svær udebane, så forventningen var at vi løftede os, og hvis vi var rigtig heldige, så kunne vi tage et enkelt eller to point. Rødovre gør det jo rigtig godt, de gør det de kan og lidt mere til, for at sige det rent ud. Det var nok i dag, men de har mange muligheder, og det er fortjent de vinder i dag” siger Thomas Hegerslund Lyngsaa     

 

Kommentarer
Top