Mads Eller landsholdsaktuel
RMB-odense_016_060919_BP.jpg

Metalligaen, Ishockey: Rødovre Mighty Bulls - Odense Bulldogs. #11 Mads Eller

Formstærke Mads Eller er landsholdsaktuel, og leverede en stor kamp mod Aalborg Pirates. Foto: Brian Poulsen
Ishockey Mads Eller er udtaget til det danske ishockeylandshold, der deltager i Meca Hockey Games i Norge, i dagene den 7.-9. november, hvor Danmark skal møde Østrig og Norge.

Det var en kæmpe indsats, og alle mand kæmpede ”røven ud af bukserne” sagde Mads Eller efter 2-0 sejren over Aalborg Pirates. ”Vi var dem der ville det mest, og det syntes jeg vi ville i dag. Vi skabte nødvendigvis ikke de fleste chancer, men vi var effektive og så kæmpede vi bare rigtig hårdt”.
Der var flere profiler der ikke var med i kampen mod Aalborg Pirates, og hertil siger Mads Eller.
”Vi tænker ikke på hvem der mangler, men dem der nu er her, de må bidrage og ikke tænke så meget på hvem der ikke er med.
Aalborg er et rigtig stærkt hold, og vi vidste at det blev en svær kamp. Vi ville gerne komme stærkt ud fra starten, for Aalborg havde haft en lang bustur, men de pressede rigtig godt. Vi stod i mod presset, og William Rørth står en fantastisk kamp i målet, og så er vi effektive på de chancer vi får”.

Med sejren over Aalborg og Herlevs overtidssejr over SønderjyskE, er Final4 fortsat en mulighed.
”Vi må tage en kamp af gangen, og vinde de kampe vi kan, så se hvor vi står, når vi har spillet de kampe der nu er tilbage. Selvfølgelig vil vi gerne i Final4, men vi må bare fokusere på den næste kamp, og det er mod Esbjerg, så må vi se hvor vi står efter den”.



Om udtagelsen til landsholdet, siger Mads Eller.
”Det er utrolig fedt, og jeg glæder mig rigtig meget til at komme af sted, og forhåbentlig bidrage med nogle af de ting, jeg kan gøre godt. Det bliver en utrolig fed oplevelse, og jeg er meget beæret over det.
Det er dejligt, at landstræneren ser noget i mig, som han kan bruge på landsholdet. Det er jo super fedt, så må jeg jo bare komme afsted, og bidrage med det jeg kan, og vise mig frem på den bedst mulige måde” slutter Mads Eller.  

Kommentarer
Top