Jeg har glemt at føle mig krænket!
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme Når du ser på billedet ovenfor, så kigger du på 164,5 cm klummeskribent. Jeg nåede mine 164,5 cm i 7. klasse og siden har højden stået stille – vægten har så ikke...

På et tidspunkt fik jeg målt mit BMI tal og det fortalte mig, at der var en mis-match mellem min højde og min vægt. Lægen mente, at jeg skulle tabe mig – mit svar var, at jeg ville satse på at blive højere…
Siden 7. klasse har jeg været mindre end gennemsnittet og når jeg tænker på alt det gøgl, jeg har lyttet til i de mange år – så har jeg det ultra-svært ved mennesker, som føler sig krænket. Jeg har altid brugt min manglende højde som platform og jeg oplever at flere og flere med større ”problemer” end jeg er begyndt at blive anti-krænket.
F.eks. har jeg set en spatisk-lammet i kørestol med en T-shirt ”I’m in it for the free parking” – som kan oversættes med ”Jeg er spastiker, fordi så kan jeg parkere gratis”. Det er sgu da afvæbnende humor.
I min familie havde vi et barn i familiepleje. Han hed Olav og han stammede så meget, at man næsten
ikke kunne forstå ham – altså, når han skulle forklare, hvorfor han havde gjort noget dumt.
Skulle han låne en 20’er, så gik det noget nemmere med snakketøjet. Engang sagde min far til ham, at han ikke skulle køre på knallerten om aftenen, fordi lygten var i stykker. Det sked Olav på, så han snuppede knallerten til byen. Da han skulle hjem var det blevet mørkt, så han måtte jo se, hvordan han kunne få knallerten med bussen, for at undgå min fars vrede. Der var Olav verdensmester i at spille idiot – så selvfølgelig fik Olav knallerten med bussen. Ja, buschaufføren skulle nok ikke hænges ud i dagspressen for at have smidt en 16-årig stammende retarderet knægt af bussen, fordi han ikke måtte tage sin knallert med i bussen.
Men jeg har da spillet på min manglende højde. F.eks. var jeg i en alder af 35 år HELT legalt inde og lege i boldrummet på McDonalds. Kunne man snige sig ind under Ronald McDonalds arm – ja så var man lille nok til at være i boldrummet. Så jeg vandt det væddemål. Jeg har så også brugt knebet til at slippe for at tage med ungerne op i de vilde forlystelser i Tivoli. Jeg nåede ikke op til Pjerrot’s strakte arm, så desværre unger… Når det var min tur til forsædet i bilen – ja, så har jeg tjent penge for at sælge min plads til mine højere søskende. Og med to større søskende, så blev det ofte en budrunde, hvor der kun var een vinder: Mig. Ja og jeg har da også lykkedes med at tømme ryggen på et børnetoilet… Eller sendt mine højere venner i baren for at hente øl til mig.
Men jeg har ALDRIG følt mig krænket. Jeg har nemlig for lang tid siden fundet ud af, at krænkede mennesker sjældent er populære. Krænkede mennesker er bare utålige og giver andre mennesker kvalme. Men er du blind og har en T-shirt med ”See you” trykt på brystet. Så er du bare et menneske, der har overskud.
Så sidder du der og er blevet krænket over et eller andet, så tænk på spastikeren med T-shirten. Så er det heller ikke værre, vel?

Kommentarer
Top