Annonce

Flot comeback
RH_damer-vendsyssel_023_080919_BP.jpg

Håndbold 1. Division: Rødovre HK - Vendsyssel. Katrine Clasen

Katrine Clasen blev RHs mest scorende med syv mål mod Hadsten Håndbold. Foto: Brian Poulsen
Håndbold Efter en forfærdelig første halvleg, og bagud med seks mål mod Hadsten Håndbold, fik RHs damer vendt fuldstændig rundt på kampen, da det lykkedes at hente gæsternes 6-måls føring og dermed sikre sig sæsonens første point.
Rødovre HK-Hadsten Håndbold
25-25
(8-14)

Katrine Clasen                          7 mål
Anne Jagd                                 6 mål
Ida Gerdes                                4 mål
Christina Nielsen                       3 mål
Hannah Jørgensen                    2 mål
Amalie Hjort                               2 mål
Signe Schulz                             1 mål

Lotte Vestergaard                    8 mål
Emilie Bech                             3 mål
Helle Walentin                         3 mål
Louise Nielson                        2 mål
Ida Jespersen                         2 mål
Sofie Hakala                           2 mål
Caroline Munch                       2 mål
Stine Schmidt                          1 mål
Maria Schmidt                         1 mål
Sara Hoffmann                        1 mål

Udvisninger:
Rødovre HK: 2
Hadsten Håndbold: 3

Tilskuere: 115

Forfærdelig første halvleg.
RH kom bedst fra start, hvor Amalie Hjort og Anne Jagd bragte hjemmeholdet på 2-0, da der var spillet to minutter.
En række tekniske fejl og halvhjertede afslutninger af hjemmeholdet gjorde, at Hadsten kom tilbage og bragte sig foran 2-4 efter seks minutter.
Midt i halvlegen var stillingen 4-5, hvor Anne Jagd og Amalie Hjort reducerede for hjemmeholdet. Gæsterne kom på 4-7 inden RH med tre scoringer, fik udlignet til 7-7 efter tyve minutter.
Hadsten kom med to scoringer igen foran, hvorefter RH tog en Timo Out. Det gav umiddelbart ingen ændring i spillet, da gæsterne øgede til 7-11. Ida Gerdes fik reduceret til 8-11, inden Hadsten med tre scoringer kom foran 8-14, og kunne gå til pause med en 6-måls føring.
RH leverede en første halvleg, hvor der manglede attitude. Der blev spillet med en høj fejlprocent, et forsvar der ikke hang sammen, sløsede afslutninger og manglende kreativitet i angrebsspillet. 

Flot comeback
RH kom ud til anden halvleg med langt højere energi. Efter fem minutter var der reduceret til 12-16. Gæsterne holdt deres 4-måls føring frem til midt i halvlegen, hvor stillingen var 16-20. Det blev 18-20 på mål af Anne Jagd og Katrine Clasen. Hadsten udnyttede to tekniske fejl, og kom på 18-22, hvor der resterede tolv minutter af anden halvleg.
Fire minutter senere, havde hjemmeholdet reduceret til 22-23, og der var for alvor lagt op til en spændende afslutning.
Gæsternes topscorer Lotte Vestergaard scorede til 22-24 inden RHs Christina Nielsen med to mål og Katrine Clasen bragte hjemmeholdet foran 25-24, da der resterede to minutter.
Det lykkedes ikke for gæsterne at udligne på det efterfølgende angreb. RH havde nu sæsonens første sejr indenfor rækkevidde. Hjemmeholdet valgte, i deres angreb, at tage en Time Out, som blev taget for sent. Det resulterede i et frikast til gæsterne, og i kampens sidste sekunder, lykkedes det Hadstens Lotte Vestergaard at udligne til 25-25, som blev kampens resultat.
En godkendt anden halvleg af RHs damer, som fik styr på defensiven og mere fart på angrebsspillet, hvor Ida Gerdes, Katrine Clasen og Anne Jagd ydede en god indsats.

RHs næste kamp:
Lørdag den 19. oktober kl. 15:00 mod Stjernen Odense i Rødovre Stadionhal.

 

 

Kommentarer
Top