Avarta tabte til oprykker
avarta-vanløse_042_131019_BP.jpg

Fodbold, 2. Division: Avarta - Vanløse:

Avarta tabte for anden weekend i træk, i dag til oprykkerne FA 2000. Foto: Brian Poulsen
FODBOLD Thomas Wesths tropper tabte for anden kamp i streg, denne gang til oprykkerne fra Frederiksberg, FA 2000. Med dagens nederlag glider Avarta ud af det oprykningsgivende top 6.
FA 2000 - Avarta
1-0
(1-0)

1-0 Sebastian Jacobsen (28')

For anden kamp i træk gik Avarta tomhændet fra banen og igen uden at score, så det nu er 232 minutter siden, Avarta sidst fandt vej til nettet.
Der mangler tre kampe, inden Avarta vinterpausen, og der skal virkelig skrabes point sammen i de kampe, for når sæsonen starter igen til marts, er der kun seks kampe, inden nedrykning eller oprykningsspillet skal spilles.
Men nemt bliver det ikke, for inden Thomas Wesths tropper går på vinterpause, så venter det klare førerhold FC Helsingør blandt andet hjemme i Espelunden. 

Hvad er det der mangler?
Avartas spillere er svære at blive kloge på, virkelig svære. Holdet vinder stensikkert ude over Hillerød, men i de to efterfølgende kampe har de ikke engang kunne score.
Der mangler stabilitet og ikke mindst mål fra flere af de offensive på det unge mandskab ellers bliver det en ny tur i nedrykningsspillet.
Avartas topscorer er Oliver Carrara med seks mål og derefter kommer hans angrebskollega Jonas Hemmingshøj med bare to mål.

 

Kommentarer
Top