Annonce
Årets vigtigste pris
aarets-ildsjael_027_061218_BP.jpg
Røde Kors’ vågetjeneste modtog prisen 'Årets Ildsjæl' sidste år. I år bliver prisen uddelt torsdag den 12. december klokken 18 i Caféen på Plejehjemmet Ørbygård. Udover æren er prisen på 5.000 kroner. Foto: Brian Poulsen
årets ildsjæl Nu kan du nominere kandidater til Rødovre Kommunes pris ’Årets Ildsjæl’, der af mange betegnes som årets mest prestigefyldte titel lokalt.
Fakta

Årets ildsjæl 2018
Prisen gik til Røde Kors, Vågetjenesen.
Årets ildsjæl 2017
Prisen gik til Ruth Mørch.
Årets ildsjæl 2016
Prisen gik til Yvette og Jan Larsen, Omsorg og Samvær.
Årets ildsjæl 2015
Prisen gik til Hanne og Jens Dalsgaard, Rødovre Lungeforening
Årets ildsjæl 2014
Prisen gik til Madholdet i Lokalhus Syd.
Årets ildsjæl 2013
Prisen gik til Kirsten Falster, SIND Rødovre afdeling og Handicaprådet.
Årets ildsjæl 2012
Prisen gik til Alex Nielsen, Foreningen Muskel-svindfonden, Danske Handicap Organisationer.
Årets ildsjæl 2011
Prisen gik til Inger og Gert Tillebæk, Kræftens Bekæmpelse.
Årets ildsjæl 2010
Prisen gik til Omsorg & Samvær
Årets ildsjæl 2009
Prisen gik til Lørna Hejl, Hjerneskadeforeningen
Årets ildsjæl 2008:
Prisen gik til Bent Pettersson.
Årets ildsjæl 2007:
Prisen blev delt mellem Jann Larsen og Fozia Awala.
Årets ildsjæl 2006:
Prisen gik til Ørbygårds Venner.
Årets ildsjæl 2005:
Prisen gik til Rousan Okutan.
Årets ildsjæl 2004:
Prisen gik til Erik Hildebrandt.
Årets ildsjæl 2003:
Prisen blev delt mellem Eigil Thomsen, Mai-Britt Hansen og Per Madsen.
Årets ildsjæl 2002:
Prisen blev delt mellem Ulla Spangtoft og Lissi Petersen.

Hvis du kender en eller flere frivillige, der fortjener et skulderklap for deres frivillige indsats, er det nu, du skal sende en indstilling til Rødovre Kommune.
Siden 1999 har Rødovre Kommune hvert år fejret byens mange frivillige ildsjæle med en fest for at fremhæve og værdsætte det store frivillige og sociale arbejde, der bliver udført i Rødovre.
Alle kan indstille kandidater til Årets Ildsjæl og Rødovre Kommune oplyser, at kandidater blandt andet skal være gode rollemodeller for det frivillige sociale arbejde, være med til at motivere og øge interessen for det frivillige sociale arbejde og gjort en særlig indsats indenfor det frivillige sociale arbejde. Hvis det lyder som formanden i din lokale forening, kan du sende din indstilling senest den 1. november.
Indstillingerne bliver bedømt af en komité, der består af formanden for Social- og Sundhedsudvalget, formanden for Seniorrådet, formanden for Handicaprådet, formanden for Udsatterådet, frivilligkoordinatoren i Rødovre Frivilligcenter, samt chefredaktøren fra Rødovre Lokal Nyt.

Kender du en eller flere frivillige, der fortjener prisen, så send en begrundet indstilling med dit navn og telefonnummer senest den 1. november til: Social- og Sundhedsforvaltningen, Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre eller skriv en E-mail til rk@rk.dk og skriv: ”SOC – Årets Ildsjæl” i emnefeltet.

Kommentarer
Top