Annonce
Stafet For Livet hylder taekwondoklub
stafetforlivet-islevtaekwondo_073_100919_BP.jpg

Igen i år blev Islev Taekwondo det hold, der gik flest runder til Stafet For Livet.

Igen i år blev Islev Taekwondo det hold, der gik flest runder til Stafet For Livet.
Det tager lang tid at organisere Storkøbenhavns største stafet. Derfor er arrangørerne af Stafet For Livet, da også allerede ud af starthullerne med næste års dato, så der kan komme endnu flere løbere og arrangementer med på dagen. Og penge til den gode sag.
Stafetten i detaljer:

 

- De 942 fantastiske deltager.

- 7-årige Magnus som er fighter og løb første runde af stafetten i år.

- De 28 hold.

- De 42 fantastiske seje fighter.

- Det gode vejr.

- Alle de super gode kunstnere på scenen, som gav den gas.

- Rødovre blev Storkøbenhavns største stafet, i blot andet forsøg.

Islev Taekwondo blev det hold, der løb flest runder, da der sidste uge var Stafet For Livet på rådhusplænen i Rødovre. Onsdag aften fik de overleveret det fysiske bevis for de mange runder i deres træningslokaler i kælderen under skolegården på Islev Skole.

“Vi havde fået samlet i alt 72 deltagere – en god blanding af fightere, sponsorer, medlemmer, forældre og venner af klubben, som alle ville stille op til denne stafet sammen med os. Den primære grund er jo nok, at stort set alle har kendskab til kræft, selv har haft det inde på livet eller har mistet en af deres kære. Og så giver det os også en mulighed for at vise borgerne i Rødovre hvad taekwondo er og hvad vi kan tilbyde nye medlemmer,” fortæller Claus Nielsen, der er formand for den hårdtsparkende klub.

Islev Taekwondo Klub er ikke bare en klub, men også en stor familie, som er kendt for at hjælpe hinanden og til stafetten altså også andre medmennesker.

“I år havde vi fået lavet en aftale med vores opvisningshold, så de kom og gav et flot show og vi var i hvert fald meget stolte da de entrerede plænen i en ‘knæk cancer blomst- formation’ og derfor ellers gav den gas,” fortæller Claus Nielsen og fortsætter:

“Derudover havde vi aftalt med vores børn og unge, at de skulle løbe det 24 minutter lange børneløb iført dobok. Og heldigvis for det, for så kunne vi hurtigt spotte dem blandt de rigtig mange deltagende.” 

Islev Taekwondo Klub gik og løb i alt 2.806 runder i de 24 timer, stafetten varede. 24 timer, hvor de grinte, fældede en tåre, fik ømme fødder og nød følelsen af at have hinanden.

“Pokalen som klubben får overrakt i dag betyder ikke bare, at vi var det team der gik flest runder, men er et bevis på kampen for alle dem vi holder af. Og den bliver med sikkerhed stolt placeret sammen med vores mange andre pokaler,” lover Claus Nielsen.

 

Ny dato er klar

Der er dog ingen grund til at skippe træningen for de flittige udøvere.

Allerede nu er holdet bag stafetten nemlig klar med datoen for næste års indsamlingsløb.

“Datoen er fra den 29. til den 30. august 2020,” siger formand Lars Hjordt Reuter med et kæmpe smil.

Han kan se tilbage på et 24-timers løb, der gik over al forventning. Især for mange af de aktive deltagere.

“Efter 9 1/2 times løb og med en rørende lysceremoni gav det gav det pludselig mening for mig at kæmpe for alle dem, som ikke kan være med på stafetten på grund af sygdommen, men også vise den, der har taget en fightertrøje på, en kæmpe respekt,” sagde en af dem, der løb længst som enkeltperson.

Fælles for de mange hold er, at de allerede har sagt, at de kommer igen næste år, og derfor var det også vigtigt for holdet bag holdet at melde en dato ud hurtigst muligt.

Carina og Torben vandt pokalen #Godt gået for deres indsats begge dage.

 

Cykeleksperten/MM CPH vandt pokalen for flest indsamlede penge til Stafet For Livet

 

 

Kommentarer
Top