Rødovre FC starter ude mod Hvidovre Attack
RFC_herrer-vendsyssel_051_100219_BP.jpg

Floorball Unihoc Ligaen søndag 10. februar: Rødovre FC - Vendsyssel. Mads Kristensen, Andreas Kieczewski

Rødovre FC og Andreas Kleczewski går en spændende sæson i møde. Foto: Brian Poulsen
Floorball Floorball Ligaen starter den nye sæson den 15. september, hvor Rødovre FC lægger ud mod naboerne fra Hvidovre Attack FC. Floorball Forbundet har ændret turneringsstrukturen, så der før jul spilles i en Øst og Vest Liga med hver seks hold, hvor de tre bedst placerede hold i de to Ligaer, spiller i en landsdækkende Liga om det danske mesterskab.

Om den kommende sæson siger RFCs sportschef Esben Larsen.
I sidste sæson blev der spillet i en landsdækkende Liga. I den kommende sæson er Ligaen delt op i Øst og Vest, hvor der er seks hold i hver række. Kampene i Øst og Vest Ligaen, afvikles før jul. De tre bedst placerede hold i de to rækker, spiller i en landsdækkende Liga. De fire bedst placerede hold i den landsdækkende Liga, kvalificerer sig til semifinalerne.
De tre nederst placerede i Øst/Vest Ligaen, spiller mod nummer 1, 2 og 3 fra 1. division efter jul, om en placering i Ligaen i den kommende sæson.
Rødovre FC er i pulje med Hvidovre Attack FC, Copenhagen FC, Benløse FC og Vanløse Floorball. Der er desværre kun fem hold der stiller op i Øst Ligaen”, siger Esben Larsen, da Rungsted-Hørsholm FK har trukket sit hold.

Det bliver spændende at se, hvordan det går Rødovre i år, siger Esben Larsen. ”Der er kun tre hold der kvalificerer sig til slutspillet. De danske mestre fra Benløse FC har oprustet meget, og har et rigtigt stærkt hold, Copenhagen FC har fået god tilgang og Hvidovre Attack har fået en del spillere fra Rødovre, så det bliver en hård kamp om at komme med i slutspillet i år, men det er det vi stiler efter”.

Om mulighederne for at kvalificerer sig til den landsdækkende liga efter jul, siger Esben Larsen.
Vi har mistet en del spillere, men vi har fået et par spillere udefra, og vi har nogle talentfulde U-17 spillere som blev nummer to til DM i sidste sæson, som vi håber udvikler sig. Men vi skal nok se Rødovre de næste par år, være et hold der må kæmpe om at komme med i slutspillet. Vi har talenterne, men de skal have tid til at udvikle sig. Det bliver en hård sæson, men vi håber naturligvis, at vi kommer med blandt de tre hold der kvalificerer sig fra Øst”, slutter Esben Larsen.

Rødovre FC møder Hvidovre Attack FC, søndag den 15. september kl. 14:30 i Avedøre Idrætscenter.

 

 

Kommentarer
Top