Annonce
Millioner af sten i Rødovrehallen
stenmesse-2018_006_090918_BP.jpg
Stenmessen afholdes i Rødovrehallen den 7. og 8. September. Der er åbent for publikum lørdag kl. 10 – 18.00 og søndag kl. 10 – 17.00. Foto: Fotoarkiv
Stenmesse Nu er det igen blevet tid til den eneste udstilling af unikke sten, hvor man godt må kigge med fingrene.

Der kommer både sten og udstillere fra hele verdenen, når Rødovrehallen igen i år slår dørene op for en verden af smykker, krystaller og fossiler.
Med 90 udstillere fra 15 forskellige lande markerer Stenmessen København sig som den største af sin slags i Norden.
Arrangørerne er ikke i tvivl om, at alle vil gå fascineret fra messen, men har også særlige tilbud til dem, der er ekstra kreative og elsker at bruge sine hænder til at skabe noget unikt?
“På stenmessen er repræsenteret et bredt udvalgt af materialer til smykkefremstilling. Der er noget for alle – både nybegyndere, der drømmer om at starte deres egen lille smykkeproduktion til den øvede smykkemager, der søger inspiration til det næste projekt og se hvad der er nyt indenfor smykkeverdenen,” siger Troels Ersking fra stenmessen.
“På messen udstiller dygtige smykkekunstnere med unika designs, så har du ikke tiden og idéerne til selv at kaste dig ud i håndværket er der helt sikkert også noget for dig,” tilføjer han.

Sten er for alle
På messen er der også flere tiltag for børn. I det store børneområde kan man grave efter fossiler og halvædelstene i sandkassen eller farvelægge en flot dinosaur. Man kan være vild i hoppeborgen eller sidde møjsommeligt og slibe og poleret en sten imens mor og far fordyber sig i de omkringliggende stande
“Kom og mærk hvordan det føles at stå med et 500 millioner år gammelt fossil i hånden. Her kan du få et glimt af fortiden og en idé om hvordan verden har set ud længe før mennesket kom til,” lokker Troels Ersking.
Lørdag er der foredrag om rav der har knap så mange millioner år på bagen (45-60, red). Rav er nemlig ikke bare den gule harpiks vi alle leder efter i vandkanten eller pindelaget, det er også et vindue tilbage i tiden, hvilket ravekspert Anders Leth Damgaard vil fortælle om. Anders har inde i baltisk rav opdaget 15 ukendte uddøde billearter, som han har opkaldt efter kendte danskere.

Magiske sten
Stenmessen byder også velkommen til den magiske verden. Mange mennesker kan mærke stenenes energier og magi. Sten kan have forskellige egenskaber, der måske kan gavne mennesker i svære situationer eller sten kan være ’lykkesten’ der kan ligge i lommen og give god energi. Om lørdagen deler Kit Yndahl ud af sin viden om energier i sten og krystaller, på sit foredrag om krystal mandalaer og grids. Søndag kommer Merise Mcdowall og fortæller om “sten, krystaller og healing i den nye tid”. Senere søndag er der et foredrag med iskolde fakta om istiden og den indvirkning det har haft på Danmark og sidst på dagen byder vi på et foredrag om Gotlands dannelse og de fossiler man kan finde der.

Kommentarer
Top