Krimi efter mørkets frembrud
janni_kim_10ok_Les-Kaner-2018.jpg

Janni Pedersen, Kim Faber, nyt krimi makkerpar, journalist, forfatter

Mød de to journalister og ægtefæller Janni Pedersen og Kim Faber, når de i starten af oktober gæster Rødovre Bibliotek med deres roste krimidebut ’Vinterland’. Foto: Presse
Arrangementet De to journalister Janni Pedersen og Kim Faber er sprunget ud som krimiforfattere og på onsdag besøger de Rødovre Bibliotek til et foredrag om debutromanen.

Der er fint besøg på Rødovre Bibliotek onsdag aften, når de debuterende krimiforfattere Janni Pedersen og Kim Faber kigger forbi til en snak om deres nye krimiroman ’Vinterland’. De fleste kender nok Kim Faber som Politiken-journalist og Janni Pedersen som studievært og krimirapporter på TV 2, men nu kan ægteparret også skrive krimiforfattere på cv’et.
På biblioteket fortæller de to forfattere om bogens tilbliven, der der følger den degraderede drabsefterforsker Martin Junker og hans tidligere makker Signe Kristiansen i jagten på skruppelløse gerningsmænd.
”Biblioteket serverer en iskold cocktail inspireret af det dybfrosne Danmark, som bogens handling foregår i, så du er garanteret et godt gys,” oplyser litteraturformidler Martin Hartmann fra Rødovre Bibliotek.
Arrangementet er en del af bibliotekets koncept “Fra forfatterens egen mund”, hvor du kan nyde en aftenstund med ord fra forfatterens egen mund, når aktuelle forfattere fortæller om og læser højt af deres bøger.
Janni Pedersen og Kim Faber besøger Rødovre Bibliotek onsdag den 2. oktober fra klokken 19-21. Billetter kan købes på biblioteket.

Kommentarer
Top