Konkursen ingen havde set komme
henrik_skriver-1.jpg
HSR Tømrer og Partner buldrede derudad, men på en uge i maj 2018 kollapsede eventyret, som et lyn fra en klar himmel. Nu taler tidligere direktør Henrik Skriver Rasmussen ud om konkursen, der kom bag på de fleste. Foto: Michael Paldan
erhverv Udadtil var tømrervirksomheden HSR Tømrer og Partner en solstrålehistorie. Fortællingen om det lille firma, der havde vokset sig stort, høstet Gazelle-priser og blev kåret som årets lokale virksomhed. På de indre linjer kæmpede direktør Henrik Skriver Rasmussen dog med at holde skuden oven vande.

Det er fredag eftermiddag den 25. maj 2018. Henrik Skriver Rasmussen har lige fået en rapport i hånden, hvor alle tal stemmer overens. Der er dog et stort problem; tallene er ikke gode.
Om mindre end 24 timer skal han, som direktør for tømrervirksomheden HSR Tømrer og Partner, tage imod virksomhedens 70 ansatte til den årlige sommerfest.
Festen er planlagt ned i mindste detalje og de ansatte skal først til Egeskov Slot på Fyn og bagefter slå sig løs på Bakken. Sommerfesten plejer at være en af årets højdepunkter, men i år hænger der en faretruende sky over begivenheden. Henriks mavefornemmelse fortæller ham, at den er helt gal og han kan ikke hive sig selv igennem et skuespil. Han får sin partner Ian Melhede til at stå for firmafesten alene og kaster sig selv over de blodrøde regnskabstal. En uge senere indgiver virksomheden konkursbegæring til
Sø- og Handelsretten.

Eksplosiv vækst
Historien om HSR Tømrer og Partner startede med et venskab. Henrik Skriver Rasmussen og Ian Melhede delte et værksted i Vallensbæk og i 2009 besluttede de sig for at slå pjalterne sammen. De flyttede i 2011 til lokaler på Egegårdsvej, hvor ordrebøgerne hurtigt blev tykke, ligesom, antallet af medarbejdere voksede stødt.
Helt grundlæggende ønskede Henrik Skriver Rasmussen at starte en håndværksforretning, der var mere innovativ, havde fokus på servicen, kundetilgangen og ikke kun fokuserede på produktet og prisen. Og det skabte han.

”Jeg vidste, at jeg ikke kunne få meget bedre håndværkere end mine konkurrenter, men på servicen kunne jeg gøre noget. Jeg havde faktisk svoret, at jeg ikke ville blive selvstændig ligesom min far, men det skete og i årene efter gik det hele bare meget hurtigt,” husker Henrik om årene på Egegårdsvej, hvor lokalerne hurtigt blev for små.

Den lille tømrervirksomhed oplevede frem til 2014 en eksplosiv vækst. De flyttede til Islevdalvej, vandt flere Gazelle-priser og blev i 2016 kåret som årets virksomhed i Rødovre.
”De har skabt flere arbejdspladser. Det er en rigtig rødovrevirksomhed i sin sjæl, der har været entreprenant og udviklende, som har taget socialt ansvar,” lød det blandt andet i talen fra borgmester Erik Nielsen, da prisen blev overrakt.

På Islevdalvej fik det nyvundne trofæ plads ved siden af Gazelle-priserne. HSR Tømrer og Partner havde nu 70 ansatte på lønningslisten. Det havde aldrig været et mål at skabe en stor virksomhed, men det var den blevet. Ian og Henrik besluttede derfor, sammen med bestyrelsen, at sætte tempoet ned. Det havde været dyrt at vækste og nu skulle frugten høstes.

HSR Tømrer og Partners bundlinje havde aldrig været imponerende, men nu skulle der oparbejdes en økonomisk ballast omkring firmaet.
”Men det skete ikke. Min mavefornemmelse sagde mig, der var noget helt galt, selvom jeg regnskabsmæssig ikke var kyndig. Vi synes, vi var meget likviditetspressede og de tal, jeg fik visket i øret af vores regnskabschef, kunne jeg ikke få til at hænge sammen,” fortæller Henrik Skriver Rasmussen, der kort efter stoppede samarbejdet med regnskabschefen og ansatte en ny til at på få ’ryddet op’, som han selv udtrykker det.
Den nye mand med tallene benyttede, ifølge Henrik, et andet regnskabsprincip og efter halvanden måned afleverede han en rapport til Henrik, hvor tallene stemte, men hvor tallene i bunden var ildevarslende.

“Ved ikke, om jeg nogensinde vil føle mig komfortabel ved at komme i Rødovre Trælast igen og det handler om skam. Jeg har ikke nosser til at møde op”

En traumatisk uge
Vi er tilbage i maj måned 2018. Henrik melder afbud til firmaets sommerfest og arbejder i stedet i døgndrift på at få styr på økonomien. Bestyrelsen holder telefonmøde samme weekend og hasteindkaldes onsdagen efter til ekstraordinært bestyrelsesmøde, hvor alle muligheder bliver lagt på bordet. En rekonstruktion af virksomheden er en mulighed, ligesom der også bliver talt om at få en ekstern investor ind.
”Det er en halv-traumatisk periode i mit liv og jeg kan huske hele ugen i detaljer. Det var alt andet end sjovt,” husker Henrik, der på dette tidspunkt er helt udbrændt. Otte måneder forinden har han meddelt bestyrelsen, han ønsker at træde tilbage som direktør og rekrutteringsarbejdet efter en ny direktør går igang.
”Jeg fortalte bestyrelsen, at jeg ville bistå virksomheden i den tid det krævede, men at jeg ikke er med i ny konstellation. Beslutningen blev at indgive en konkursbegæring,” siger Henrik Skriver Rasmussen, der allerede dagen efter indkaldte alle medarbejderne for at overbringe dem nyheden.
Det er torsdag den 31. maj og advokaterne er helt klare. For at begrænse udgifterne til konkursboet, skal det hele ske i dag.

”Jeg kørte min søn i skole og indkaldte alle medarbejderne til møde i firmaet klokken 14. Inden nåede jeg at kontakte 10 leverandører og samarbejdspartnere, så de hørte det fra mig først. I firmaet er det altid Ian, der har stået for de fælles oplæg til møderne. Han tilbød at gøre det, men denne her skulle jeg selv tage. Det er det værste møde jeg nogensinde har haft, men det skulle gøres,” siger Henrik.
Henrik husker, hvordan han fik fortalt ‘Dét, der nu skulle siges’ og at der bagefter bliver bomstille i mødelokalet på Islevdalvej.

”Normalt plejer der altid at være god stemning og komme sjove kommentarer, men nu var der helt stille. Jeg kunne høre en græde og jeg begyndte selv at gøre det samme. Bagefter hentede jeg min søn fra skole, efter jeg havde slået min virksomhed ihjel.”
“Vi hyggede sammen og det var dét jeg havde brug for. Om aftenen åbnede jeg en flaske vin på terrassen. Jeg havde brug for at drikke mig fuld, men blev mere træt end beruset. Tiden op til konkursen havde været så intens, at jeg faktisk brød sammen af udmattelse,” husker Henrik.

ÅRETS VIRKSOMHED: I 2016 blev HSR Tømrer og Partner hædret med Rødovre Erhvervspris. I maj 2018 indgav de konkursbegæring. Foto: Arkiv

Gælden og den dårlige samvittighed
Der manglede mange millioner i kassen og Henriks virksomhed var som et ådsel, som alle, der havde penge i klemme, kastede sig blodtørstigt over. I alt gjorde kreditorerne krav på et 2-cifret millionbeløb.
”Business er business og det er en del af spillet, hvis man skærer følelserne fra. Vi tabte også penge hvert år på firmaer, der skyldte os penge og gik konkurs, men man kan ikke lade være med at blive påvirket følelsesmæssigt, når der er tale om samarbejdspartnere med relationer,” fortæller Henrik, der stadig ikke har vist sig på Rødovre Trælast siden konkursen.

Trælasten på Egegårdsvej havde, lige siden opstarten af Henrik og Ians virksomhed, været en fast samarbejdspartner. Nu havde Rødovre Trælast et større beløb i klemme i konkursboet.
”Det er uden tvivl den samarbejdspartner, hvor det gør mest ondt, at jeg ikke kunne overholde mine forpligtigelser. Vi havde et samarbejde, der byggede på tillid og den brød jeg. Det har gjort vanvittigt ondt. Ved ikke, om jeg nogensinde vil føle mig komfortabel ved at komme i Rødovre Trælast igen og det handler om skam. Jeg har ikke nosser til at møde op,” siger Henrik om konkursboet, der stadig ikke er afsluttet.
”Der hænger en konkurs-skygge over mit hovedet, som stadig ikke er afgjort. Jeg kan også blive ramt personligt. Det er stadig ikke afgjort,” forklarer Henrik.

Ramte bunden
I månederne efter konkursen befandt Henrik sig i et vakuum. Han havde været vant til at sørge for at 70 medarbejdere fik løn. Nu kunne kan dårligt nok tage vare om sig selv.
”Efter konkursen havde jeg kun fokus på at hjælpe alle medarbejderne med at finde arbejde. Efter tre måneder var alle stort set i arbejde, men jeg havde selv kun fået det værre. Jeg var på den ene side lettet over, at den store klump i maven var væk, men samtidig havnet i en identitetskrise. Jeg fik jobtilbud og håndsrækninger, men havde flere dårlige dage end gode. Jeg havnede i et stort sort hul og kiggede nærmest bare ind i en væg i to måneder,” fortæller Henrik, der igen fik hjælp af kæresten til at se positivt på fremtiden.
”Hun var en uvurderlig støtte og var årsagen til, at jeg kom ovenpå igen,” husker Henrik, der fandt ud af, at han måtte starte op for sig selv og oprettede derfor sin egen konsulentvirksomhed, der hjælper andre virksomheder med strategisk planlægning og sparring.

”Jeg kunne have været oppe og køre igen på to dage med en ny tømrervirksomhed med mine 10 bedste folk og tre største kunder, men det havde jeg ikke moral til. Det ville ikke være respektfuld overfor de kunder, der tabte penge,” siger Henrik, som i dag har genfundet arbejdsglæden.
”Jeg har en mere økonomisk usikker fremtid som konsulent i mit eget lille firma, men er mere glad og fri. Jeg bruger mit hoved på en ny måde og har ikke længere ansvaret for 70 mennesker. Det har givet mig en helt andet frihed,” fortæller Henrik, der anbefaler alle andre virksomheder at få en økonomisk rådgiver, der er uafhængig at af udføre regnskabet og revidere det.
”Jeg bryder mig ikke om ansvarsforlæggelse, men jeg tog nogle forkerte beslutninger ud fra et forkert grundlag. Tallene havde været dårlige, uanset hvornår jeg havde fået dem, men jeg kunne måske have handlet anderledes, hvis jeg havde kendt til tallene tidligere. Man skal selvfølgelig have tillid til de personer, der sidder rundt om en, men det er vigtigt at have en vis portion skepsis. Hvis vi var Titanic, var isbjerget allerede halvt inde i skroget, da vi opdagede, hvor slemt det stod til.”

Kommentarer
Top