Annonce
Fra klima-strejke til klima-strike
19983823_10155424470497492_4785125211621297063_o.jpg

Han har annuleret mål fra nogle af verdenens allerstørste spillere. På verdenens klimadag, deler Bill René Hansen sol og vind lige i klimakampen på Valhøj Skole kl. 17.30, hvor du kan hjælpe B77 med at vinde en skov.

Han har annuleret mål fra nogle af verdenens allerstørste spillere. På verdenens klimadag, deler Bill René Hansen sol og vind lige i klimakampen på Valhøj Skole kl. 17.30, hvor du kan hjælpe B77 med at vinde en skov. Foto: Fra Bill Renes Facebookprofil
Klimakamp Mens skoleelever fra hele landet i dag går i strejke for et grønnere miljø, har Rødovre Lokal Nyts fodboldhold lavet en ægte klima-strike forud for eftermiddagens klimakamp på Hampen Park, der bliver dømt af en dommer fra Champions League.

Selvom mange straks hævede armen og råbte offside, mente vi det alvorligt, da vi som lokalavis gik aktivt ind for at redde sekundafodbolden i den fodboldklub alle de andre elsker at hade. 

Dagen, hvor hele Verdenen snakker om at gøre noget mere for miljøet, har vi derfor samlet et slagkraftigt hold af knoldesparkere fra seriefodbolden, der knap nok kan tæmme en traktor uden hjul.

Til gengæld har de det til fælles, at de elsker fodbold og godt miljø. Derfor bliver der også savet igennem i knæhøjde, når B77 klokken 17.30 går på alt for langt græs mod energiselskabet Blue Energy, der har lovet at plante 100 træer, hvis de taber klimakampen. Plus 10 træer per mål dine lokale drenge får scoret.

 

Har dømt de største

For at dele sol og vind lige har en af Danmarks bedste fodbolddommere, Bill Rene Hansen, der har en fortid i Rødovre, sagt ja til at styre reglerne.

Han har dømt både EM og VM kampe og vinket flaget i nogle af de allerstørste turneringer. Ikke mindst afgørende Champions League kampe i Europa og selvfølgelig med selveste Barcelona på Nou Camp.

”Der er altså forskel på at snyde en doven cirkeldommer i serie 3 ved at kalde et indkast, der slet ikke er der, og så få et tvivlsomt straffespark af en dommer, der har delt ostemadder ud for film til Verdens allerbedste fodboldspillere,” siger B77s topangriber og indehaver af den sidstuddelte trekampspokal i Avarta, Christian Valsted.

Kommentarer
Top