EM-medalje til Hyttel
Hyttel_EM-U21_Podiet.jpg
Tobias Hyttel ses yderst til højre. Foto: privat
taekwondo Den 17-årige Tobias Hyttel kæmpede sig til bronze til U21 EM trods et stærkt felt. Overmanden blev den senere russiske guldvinder. I alt havde Hwarang fire kæmpere i aktion.

Göteborg er vært til EM for U21-kæmpere i taekwondo i disse dage og fire Hwarang-kæmperne, der kom til Sverige for at blive Europamestre, var i torsdag i aktion.

De fire rødovrekæmpere var Shantelle Mendoza, Louise Lyngbaek, Tobias Hyttel og Ricki Farnes, som alle er juniorer mellem 16 og 17 år, som derfor var i aktion allerede torsdag.
”Det har været en fantastisk dag med rigtig gode sejre blandt alle kæmpere. Det er gode takter, der viser, at klubbens ældste er godt på vej ind i seniorrækkerne,” siger træner Tarik Setta, der følger op:

”Alle fire, uden undtagelser, leverede det bedste taekwondo vi længe har set.”

Tobias Hyttel, i den blå vest, har netop vundet sin kvartfinale. Det ses tydeligt, at sejren havde stor betydning for ham.

Hyttel kom længest
Bedste rødovreresultat blev leveret af den Team Rødovre støttede Tobias Hyttel, som, efter fem hårde kampe, kan kalde sig EM-bronzevinder for U21. 
”Han er har mødt mange store profiler på sin vej og ikke mindst i kvartfinalen mod en stærk russer, som var forsvarende vinder at Multi European Games. Det var en stor, stor sejr for Tobias over en af de bedste fra dygtigste i klassen. Med hans bronzemedalje her han slået fast, at han hører til blandt de allerbedste – også i seniorrækken,” siger en stolt træner Tarik Setta.

I dag skal tre Hwarang-kæmpere i aktion.


Tobias Hyttel og træner Tarik Setta glæder sig over EM-bronzen.

Kommentarer
Top