Bittert nederlag
RH_damer-vendsyssel_013_080919_BP.jpg

Håndbold 1. Division: Rødovre HK - Vendsyssel. Amalie Kromann Hjort

Amalie Hjort spillede en stor kamp og scorede seks mål, men det var ikke nok til sejr over Roskilde. Foto: Brian Poulsen
Håndbold RH spillede en godkendt første halvleg, og havde tingene under kontrol. En forfærdelig start på anden halvleg, var årsagen til RHs nederlag til Roskilde Håndbold.
Rødovre HK-Roskilde Håndbold
17-20
(9-7)

Amalie Hjort                             6 mål
Anne Jagd                               4 mål
Katrine Clasen                         3 mål
Hannah Jørgensen                  2 mål
Katarina Juul Hansen              2 mål

Malene Nielsen                        5 mål
Frederikke Lærke                     4 mål
Louise Olsen                            4 mål
Emmely Holmboe                     3 mål
Viktoria Kagan                          2 mål
Camilla Sølling                         1 mål
Louise Mott                               1 mål

Udvisninger:
Rødovre HK: 1
Roskilde Håndbold: 1

Tilskuere: 215

Fortjent RH føring efter første halvleg.
Rødovre havde fart på fra start, var fokuseret og spillede med overskud. Amalie Hjort og Katarina Juul Hansen stod for hjemmeholdets to første scoringer, og stillingen var 2-2 efter fem minutter. Hannah Jørgensen og Katarina Juul Hansen bragte RH foran 4-2. Roskilde fik tilkendt straffekast på det følgende angreb, men det tog Stine Strøjr i RHs mål tog sig af.
Der var spillet ti minutter, da gæsterne reducerede til 4-3. RH holdt en scoringspause på ti minutter, inden Anne Jagd, med to scoringer øgede til 6-3 og Katrine Clasen til 7-3, hvor der resterede ti minutter af første halvleg. I RHs scoringspause, leverede Stinne Strøjr i hjemmeholdets mål, flere store redninger, og holdt gæsterne fra scoring i elleve minutter. Gæsterne fik reduceret til 7-4 inden Amalie Hjort øgede til 8-4. Med to scoringer kom Roskilde på 8-6, inden Hannah Jørgensen gjorde det til 9-6. Roskilde lukkede første halvleg, med en scoring til pausestillingen 9-7.
En målfattig første halvleg, hvor begge hold præsterede en fornuftig defensiv, men manglede kreativitet angrebsmæssigt, og havde vanskeligt ved, at score mål.

Forfærdelig start på anden halvleg.
Efter en godkendt første halvleg hvor RH spillede disciplineret, blev der leveret en forfærdelig start på anden halvleg.
Roskilde havde fart på fra start, og kom med tre scoringer foran 9-10, hvor der var spillet 90 sekunder. Anne Jagd fik udlignet til 10-10 på straffekast. Det blev 10-12 inden Katrine Clasen reducerede til 11-12, og med endnu to scoringer af gæsterne, blev det 11-14 midt i anden halvleg. De første femten minutter af anden halvleg, blev hjemmeholdet kørt fuldstændig over, og virkede modløse.
Så kom Amalie Hjort på banen, tog ansvar, og fik sat mere fart på angrebsspillet. Fik reduceret til 12-14 og 13-15. Katrine Clasen til 14-16 inden Amalie Hjort, med sin femte scoring reducerede til 15-17. Anne Jagd på straffekast til 16-17 efterfulgt af endnu en scoring af Amalie Hjort, som udlignede til 17-17 hvor der resterede tre minutter af anden halvleg, og kampen var igen helt åben i slutfasen.
Roskilde kom på 17-18. RH havde efterfølgende en friløber, men ingen scoring, fulgt op af et brændt straffekast, hvor RH kunne have afgjort kampen. Roskilde kunne med endnu to scoringer til slutresultatet 17-20, sikre sig de to point.

 

Kampen blev afgjort i starten af anden halvleg.
RH spillede en godkendt første halvleg, havde tingene under kontrol, spillede med tålmodighed angrebsmæssigt, hvor bolden blev flyttet godt rundt. Forsvaret var i god bevægelse, der var styr på defensiven, og Stine Strøjr viste klasse i målet.
Der var ikke meget der fungerede fra starten af anden halvleg, hvor RH i realiteten tabte kampen, hvor der manglede gejst og rytme i spillet. Det duer ikke at være så svingende, og der vindes ikke mange håndboldkampe, hvor der kun blev scoret to mål, de første femten minutter af anden halvleg.

Næste kamp.
Rødovre HK møder Hadsten Håndbold, lørdag den 5. oktober kl. 15:00 i Rødovre Stadionhal.

Kommentarer
Top