Annonce

Vigtig tennissejr
Tennis_Malinen-og-Gosieniecki.jpg
Mikko Malinen og Marcin Gosiniecki presser Hillerødparret ved nettet. Foto: Privat
tennis Rødovre Tennisklub og Hillerød kæmper for at undgå nedrykning fra 1. division, så deres kamp i weekenden var en yderst vigtig ”4-points-kamp”, som Rødovre vandt 4-2

I lørdags vandt Rødovres herrer i 1. division med 4:2 hjemme over Hillerød, hvilket var en yderst vigtig sejr på grund af divisionens store jævnbyrdighed.

Med en sejr kunne Hillerød hive Rødovre med i nedrykningsræset, men det skete ikke for de lokale tennisspillere, der holdt hovedet koldt, vandt sendte dermed Hillerød seks point efter.
”Det gik rigtig godt. Dels fordi holdet atter kunne trække på Mikko Malinen, dels fordi vi fik den helt rigtige opstilling sat sammen,” siger træner Ejner Schwartz. Han fortsætter:
”Efter singlerne førte vi med 3:1 på sejre vundet af Mikko Malinen, Jonas Schwarz og David Dark Hansen. Rasmus Schwarz var atter prügelknabe på den utaknemmelige 1. single, da han tabte med 3:6, 1:6.”
”Doublerne endte 1:1, da Marcin Gosieniecki og Mikko Malinen vandt 6:4, 6:4, medens Jonas og Rasmus tabte 4:6 3:6.”

Hillerød, der ligge næstsidst, har seks points op til Rødovre. Rødovres to sidste runder er på lørdag den 17. august ude mod KFUM og hjemme den 24. august i lokalopgøret mod Vanløse.

Kommentarer
Top