Annonce

Trump kommer på besøg!
chrumme_002_150915_BP.jpg
Christian Christensen er 'Christian Chrummer' i Rødovre Lokal Nyt Foto: Arkiv
chrumme Jeg har det lidt med Trumps besøg, som skal man have besøg af den indre missionske familie fra Nordjylland. Man gider det bare ikke rigtigt.

Nå, men heldigvis er det kun een nat, så mon ikke det lige går. Men man skal jo passe på ham imens og det er jo som at passe på en hund, der bider. Den er sgu ikke særlig populær og man gider sgu ikke rigtigt passe på den. Man håber lidt på, at den møder en anden bidsk hund, så den lige får en lille lektion.
Jeg tror ikke, han er i livsfare i Danmark (mere end andre steder) – men man kan jo håbe på, at han lige glemmer det med cykelstier i Danmark og lige får en røvtur af en ‘wannabe Tour de France-cykelrytter’ iklædt lycra og voldsomt temperament: ”FLYT DIG DIN FEDE IDIOT!”
Jo jo, selvfølgelig holder vi af amerikanerne – ligesom jeg holder af Nordjyder – det er bare lige Trump fra USA og de indre missionske fra Nordjylland, der er problemet. De er begge sådan lidt hellige og mener, at folk der ikke er enige med dem, ja de kan gå ad helvede til.
Nogle politikere mener, vi skal behandle ham med respekt og andre mener, vi skal tale et par alvorsord med hystaden.
Han er jo på mange måder lidt træg at snakke med, for han lytter ikke så meget. På mange områder
minder Trump jo om et retaderet barn udstyret med en tweeter-account. Han forstår jo ikke bycykler, vindmøller, kongehus og at vi ikke alle tilbeder USA som universets hersker.
Måske vi bare skal behandle ham som et barn?
Vi kan lige starte med en skole-hjem samtale, hvor vi lige får udført en elevplan for Trump. Han skal lære at sidde stille og lytte. Han må IKKE tweete i skoletiden og så skal vi have en snak om, hvordan han bliver lidt mindre selvcentreret og lærer at indgå i gruppe-
arbejde. Og frem for alt skal han lade være med at rykke pigerne i håret – eller andre behårede steder…!!!
Når den samtale så er overstået, har vi jo en super-
tradition for at belønne utilpassede unge, så vi kan udstyre ham med et par livvagter, et turpas og sende ham en tur i Tivoli.
Giv ham 10 ekstra-ture i Dæmonen og så kan vi alle stille op for at tage selfies med Trump og hans mærkelige hår. Hvis man er rigtig sjov, holder man en candyfloss op ved siden af ham – for at se om nogle kan gætte hvem af dem, der er den rigtige Trump.
Dagen efter kan vi sende ham på kanalrundfart – vi skal nok sejle lidt hurtigt forbi den lille havfrue,
inden han begynder at tænke for meget over, hvor han skal ”grabbe” hende henne. Og så tilsidst 10
løbeture i Rundetårn – lige for at fjerne den værste hyper-energi – og så slutter vi en hyggelig dag af med et happy meal på McDonalds og fri leg i boldrummet,
inden vi losser ham ombord på en flyver og sender ham lukt tilbage til Guds (eller Fandens) eget land.
Det eneste vi skal holde lidt på afstand fra Trump er socialister, journalister og kvinder. Dem har han det LIDT svært ved.
Socialister spiser børn, journalister står bag fake-
news.
Ja, og pigerne vil bare konstant have hans krop.

Kommentarer
Top