Annonce
Nybolig overtager salg på Tivoligrunden
49H2750.jpg
Nybolig skal sælge de eksklusive ejerboliger på Auroravej. På nuværende tidspunkt er godt halvdelen af boligerne solgt. Foto: Michael Paldan
bolig Salget af de 45 luksusboliger på kanten af Damhussøen går ikke just som varmt brød. Faktisk går salget så lunkent, at Nybolig har overtaget salget fra Living Homes.

Den lokale Nybolig-mægler, med Martin Enemærke i spidsen, skal forsøge at sælge de eksklusive boliger, som ejendoms- og investeringsselskabet Proximus har opført på Auroravej, der tidligere husede det heden-
gangne Damhus Tivoli.
Byggeriet og de mange lejligheder med sø-kig er færdigopført, men halvdelen af dem står stadig tomme. Proximus’ administrerende direktør, Jes J. Petersen, fortalte til Lokal Nyt i 2017, at han ikke var bekymret over et, på daværende tidspunkt, lidt skrantende salg, men nu har Proximus altså valgt at sætte Nybolig på sagen i stedet for mæglerfirmaet Living Homes. En opgave som indehaver Martin Enemærke ser frem til.
”Der har været meget debat om byggeriet og jeg er glad for, der ikke kom en 14. etagers bygning på grunden, som var på tale på et tidspunkt. Jeg synes, at arkitekturen er kommet til sin ret, efter byggeriet begyndte at tage form og jeg synes, byggeriet har været med til at give kvarteret et løft, da bygningerne i Damhus Tivoli til sidste ikke gjorde kvarteret ret” siger Martin Enemærke.

Liebhaveri
Uanfægtet af, hvad man måtte mene om byggeriet på kanten af Damhussøen, er ejerboligerne på mange måder unikke og Martin Enemærke går så langt, at han kalder boligerne for liebhaveri.
”Meget projektbyggeri er opført i standardmaterialer i dag, men her er der tale om liebhaveri og det har selvfølgelig også noget med beliggenhed at gøre. Samtidig er valget af armaturer, køkkener og skabe af høj klasse,” siger Enemærke, inden han fortæller, det er en klar fordel, at byggeriet nu er klar til indflytning, når potentielle købere ønsker at kigge nærmere på en af de ledige lejligheder.
”Det kan være svært at forholde sig til en bolig, når man ser den på projektstadie, hvor der er en jordbunke på en stor grund. Nu kan køberne se boligerne, mærke varerne, opleve lysindfaldet og det gør en kæmpe forskel,” siger Enemærke.

Kommentarer
Top