Annonce

Koncert i kolonihaven
koncert_opera.jpg
Cellist Josefine Opsahl kan opleves på lørdag. Operaen Duften af Humulus lupulus bygger på Jette Hye Jin Mortensens installation ved samme navn, som kan opleves på Morbærstien 26 i haveforeningen ABC, som er en del af kunstudstillingen 'KOLONIEN III'. Foto: Presse
musik Kunstforeningen ’KOLONIEN’ fortsætter med at sprede kunst og god karma i kolonihaveforening ABC i Islev. På lørdag inviterer de til de udendørs opera- koncert.

En lang række haver i kolonihaveforening ABC i Islev er i øjeblikket forvandlet til udstillingsrum i forbindelse med kunstforeningens årlige udstilling i haveforeningen.
Kunstforeningen består af 11 kunstnere og kuratorer, som bruger store dele af sommerhalvåret i deres kolonihaver i ABC og på lørdag inviterer de til en anderledes koncert, når kunstner Jette Hye Jin Mortensen og Cellist Josefine Opsahl opfører deres fælles værk “Duften af Humulus lupulus” – et værk, der er inspireret af humlens egenskaber og (kultur)historiske baggrund som ingrediens i øl og ufrivilligt præventionsmiddel.
”I en afslappende og berusende kolonihave-koncert vil cellist Josefine Opsahl lede lytteren gennem en opera i tre akter. Træ, stof, kobbervandrør, kroppe, hestehår, humle-
drik og have smelter sammen i et symfonisk samspil af materialer og sætter scenen,” lyder det fra Marie Braad Larsen, der er en del af kunstforeningen.
Operaen ’Duften af Humulus lupulus’ begynder klokken 17.

Kommentarer
Top