Annonce

Hylder Priden på Vandtårnet
Vandtårn-190813-01.jpg
Vandtårnet vil være badet i flotte farver hver dag frem til søndag nat. Billedet er fra sidste år, hvor kommunen også markerede Copenhagen Pride og hyldede mangfoldigheden. Foto: Per Dyrby
copenhagen pride Vandtårnet kommer til at lyse op i alle regnbuens farver frem til på søndag i forbindelse med Copenhagen Pride.

Hvert år i august måned fejrer LGBT-miljøet mangfoldigheden med en festival i Københavns gader, hvor et sandt regnbuefarvet overflødighedshorn af diverse aktiviteter og koncerter samler tusindvis i gaderne.
Lokalt markerer Rødovre Kommune også Copenhagen Pride ved igen i år at lade Vandtårnet lyse op i regnbuens farver frem til søndag nat.
”Vi lader vandtårnet lyse op, når der er større landsdækkende begivender, der giver mening, i forbindelse med traditioner som jul, påske og nytår og når der sker noget stort lokalt, som Rødovredagen eller da ishockey-
spilleren Lars Eller kom på besøg,” fortæller Lise Barsøe, der er afdelings-
leder i Park og Natur.
Vandtårnet blev oprindelig bygget i 1927 samtidig med, at den første hovedvandledning i Rødovre blev lagt. Det kunne i sin tid rumme 300 m3 vand, men har dog ikke været i brug som vandtårn siden 2014.

Kommentarer
Top