Annonce
Hvad går stafetpengene til?
Stafet-for-livet-180825-05.jpg
De penge, der bliver samlet ind til Stafet For Livet, går til Kræftens Bekæmpelses livsvigtige arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Foto: Per Dyrby
stafet for livet De penge, der bliver samlet ind til Stafet For Livet, går til Kræftens Bekæmpelses livsvigtige arbejde med forskning, forebyggelse og patientstøtte. Det er med andre ord ikke lokalafdelingen eller andre, der kommer til at sidde på de mange indsamlede penge.

Kun 4 procent af Kræftens Bekæmpelses indtægter stammer fra det offentlige.
Følger man bare en lille smule med i debatten om den store forening, kunne man ellers ofte tro, at det er en halvoffentlig virksomhed, men det er det ikke.
Faktisk er resten af indtægterne afhængige af dig og andre, der vælger at støtte sagen.
Et arrangement som Stafet For Livet er derfor en vigtig kilde til midler, så vi kan fortsætte det afgørende og livsvigtige arbejde for at knække koden om kræften.
Kræftens Bekæmpelse har en række etiske retningslinjer, der skal sikre, at foreningen altid arbejder som en uafhængig og troværdig forening med suveræn beslutningsret. Disse retningslinjer findes nu i en ny version, som er blevet godkendt af Hovedbestyrelsen den 13. april 2016.

Forskning, forebyggelse og patientstøtte
Kræftens Bekæmpelses forskning rangeres i den absolutte verdenselite. Nemlig som nummer 29 ud af 3.042 af verdens førende universiteter og forskningsinstitutter. Det er blandt andet forskere fra Kræftens Bekæmpelse, der har udviklet den vaccine mod livmoderhalskræft, der betyder, at 70 procent af alle tilfælde kan undgås. Oplysning er Kræftens Bekæmpelses arbejde med at oplyse danskerne om, hvordan de bedst muligt forebygger kræft.
“Vi ved, at fire ud af ti kræfttilfælde kan forebygges,” oplyser Kræftens Bekæmpelse.

Kommentarer
Top