Lørdag bød på en tur til Østerbro Stadion for Avartas vedkommende, hvor B 93 husere. Hjemmeholdet har været et såret dyr i starten af årets sæson, hvor det, inden lørdagens kamp, kun var blevet til to point i fire kampe og Thomas Wesths tropper gjorde det endnu værre for B 93 i denne weekend.
To af de vigtige
Oliver Carrara vendte tilbage til Avarta, da Thomas Westh Hansen også vendte tilbage, og Carrara er så sandelig ved at finde målformen, hvilket gik udover B 93 på Østerbro Stadion, da han scorede begge kampens mål.
Godkendt sæsonstart
Efter de første fem kampe i denne nye sæson, står Avarta med otte point og eneste nederlag var, da holdet tabte på udebane med 3-0 til den store oprykningsfavorit, Helsingør.
Holdet fra Espelunden har leveret, selvom de har skulle lappe hullerne efter flere profiler forlod holdet og det bliver yderst interessant at følge Avarta fremadrettet, når holdet er mere sammenspillet.