Annonce

Byggeri til tiden?
vestbad_002_200217_BP.jpg

Vestbad

SF'eren Niels D. Lund mener, at Rødovre Kommune er ansvarsfri, når det kommer til forsinkede byggerier, som Vestbad, plejehjemmet Ørbygård og Damhustorvet. Foto: Arkiv
læserbrev I forbindelse med forsinkelse af renovering af Vestbadet udtalte Lene Due (S) til Lokal Nyt den 11. juli 2019: ”Mange af vores byggerier bliver forsinket og så tror folk, at det er kommunen, der ikke kan finde ud af det.” Ja, tror folk det? Jeg tror, mange gør – på grundlag af mange oplevelser.

Roskildevejen og Damhustorvet, Ørbygaard plejehjem, den nye børneinstitution ved Irmabyen, Vestbad, mange institutionsudbygninger etc.
Det er vel Rødovre Kommune, der forbereder udbuddet, planlægger, sætter frister og vælger, hvem der skal udføre tingene.
Så hvordan kan Rødovre Kommune være ansvarsfri. Og hvorfor sker det så ofte?
Man skal fremover i gang med næste etape af Roskildevej (med samme entreprenør?) og en musikskole etc.
Ud over ofte store gener er der også en del penge i det. Ørbygaard-overraskelsen har Rødovre Kommune på fair vis meldt ud med nogle forklaringer og ekstrabeløbet på cirka 10 millioner kroner.
Men det synes snarest som undtagelsen.
Fik borgerne nogensinde at vide, hvorfor Roskildevej skred helt absurd og hvad der var af ekstraudgifter? Fik Kommunalbestyrelsen det?
Jeg tror Rødovre Kommune kan blive bedre til at få tingene i hus, blive bedre til for eksempel i licitationer at prioritere færdiggørelsestid over pris (erfaringsmæssigt oftest billigere!), og blive bedre til at forhåndsmelde til borgerne og give dem forklaringerne samt fortælle om ekstraudgifterne. Altså generelt en større åbenhed.

Kommentarer
Top