Annonce

Avarta statister i åbningsfest
avarta-broenshoej_084_100319_BP.jpg
Foto: Brian Poulsen/arkiv
fodbold Helsingør indviede deres nye stadion med mere end 1200 tilskuere på plads og de fik en sand åbningsfest, da færgebyen baskede Avarta med 3-0.
Helsingør-Avarta
3-0
2-0

1-0 Nicolas Mortensen (24')
2-0 Anders Holst (40', str.)
3-0 Anders Holst (60')

1242 tilskuere

Avarta kom til Helsingør med masser af selvtillid, men det hjalp lige fedt, da Helsingør vandt med hele 3-0 og tildelte holdet fra Espelunden det første nederlag siden starten af maj.

Mens Avarta blev sendt under top 6 stregen steg Helsingør til tops blandt andet via to scoringer af Anders Holst, der også var i hjemmeholdets trup, da de spillede i Superligaen for to år siden, hvilket var årsagen til det nye og tiltrængte stadion i Helsingør.

Avarta har to point efter tre forventeligt svære kampe, mens de næste tre opgør ser mere medgørlige ud. Modstanderne er nyoprykkede FA2000, B93 og Frem. Tre modstandere som der skal hentes point mod og gerne to sejre, hvis kampen om top 6 ikke skal blive for hård kamp til det sidste.

Kommentarer
Top