Annonce

Rødovres piger er de bedste
piger.jpg

Der er noget virkelig stort på vej i Rødovre Håndboldklub, hvor deres 13-årige piger lige har vundet en af verdens største turneringer.

Der er noget virkelig stort på vej i Rødovre Håndboldklub, hvor deres 13-årige piger lige har vundet en af verdens største turneringer.
Håndbold Fra USA i Vest til Japan i øst. Rødovre Håndboldklubs piger i aldersgruppen 13 år er de bedste til udendørs håndbold.

Der var guldtakter fra start, da Rødovre Håndboldklubs kommende stjerner skabte et særdeles flot resultat ved at vinde deres aldersgruppe (13 år, red) i Partille Cup.

Det er en omgang udendørs håndbold som altid afholdes i den første uge af skoleferien.

”De vandt alle deres 10 kampe incl. finalen, og blev dermed bedste hold af de 110 hold i samme aldersgruppe – fra Polen, Danmark, Sverige, Norge, Frankrig og Holland. Finalen stod mod det hollandske hold Brabant, hvor RH vandt 11-9,” fortæller Bent Eriksen fra klubben på Elstedvej.

Dermed er fødekæden til førsteholdet mere end sikret, hvis bare klubben formår at holde sig i de høje række og holde på talenterne.

Partille Cup er et meget stort ungdomsstævne – det største håndboldstævne og den næststørste idrætsbegivenhed i verden – i år med deltagelse af ca. 24.000 spillere fra 48 lande fordelt på 1379 hold, som spillede 7388 kampe. De blev spillet på 68 håndboldbaner på fem pladser rundt omkring i Göteborg.

”At Partille Cup er noget særligt, viser den kendsgerning, at der på stævnets hjemmeside er live rapportering fra alle kampene med scorede mål og navn på den scorende spiller. Desuden kunne mange kampe ses TV-transmitteret også på hjemmesiden,” vurderer Bent Eriksen.

Kommentarer
Top